Fra Aarhus til Boston: INCUBA-prisvindere besøger verdensførende økosystem for startups
Inspiration fra Boston: Vejen til styrket innovation i Aarhus
Det slående ved startupmiljøet i Boston er, at det er bredt og funderet på et stærkt økosystem af tilbud, fysiske miljøer, rådgivning, events, konkurrencer og kapital bevidst bygget op siden 80’erne. Som Bill Aulet, Managing Director for The Martin Trust Center på MIT, fortalte under besøget, handler et stærkt økosystem først og fremmest om kultur. Kultur udgøres af de historier, der fortælles, og derfor skal vi i Aarhus blive endnu bedre til at synliggøre de mange stærke startups og scaleups, som viser vejen for de næste. Konkret skal vi blive bedre til at hjælpe nye virksomheder med at komme i gang og øge gennemsigtigheden omkring tilbud herunder soft funding, netværksmuligheder og rådgivning. At lette adgangen til den første kapital uden at udvande ejerskab er desuden et vigtigt punkt i at skabe et gunstigt miljø for iværksættere. Her er der i Boston en lang række business angels, som selv har været igennem rejsen med at skabe både startups og exits, og som aktivt investerer bredt i selv meget tidlige cases.
Incitamenter til at integrere venture- og startupkurser i uddannelsessystemet blev også fremhævet, hvilket vil hjælpe med at forberede de kommende generationer på iværksætteri.
Thomas Holm Pedersen - Årets Startup 2022: Forfølg din idé helhjertet og vær villig til at gå den ekstra mil
Thomas Holm Pedersen betonede vigtigheden af at have en høj grad af risikovillighed i iværksætteri. Dette indebærer at være villig til at tage chancer og forpligte sig fuldt ud til forretningsidéen. Han understregede, at halvhjertede forsøg sjældent fører til stor succes, og det er nødvendigt at forpligte sig helt for at realisere en vision.
Derudover handler det om at finde inspiration i, hvordan man opbygger et netværk af støttefunktioner og mentorer inden for og omkring MIT med henblik på at støtte nye iværksættere. Samtidig er kulturen på MIT præget af en stærk dedikation til entreprenørskab, hvor de aktivt fejrer både deres egne og hinandens succeser. Dette fører naturligt til, at vi kan undersøge, hvad vi kan gøre i Aarhus for at skabe en tilsvarende støttestruktur.
Han rejste også spørgsmålet om at identificere et "satningsområde" for innovation i Aarhus og opfordrede til en drøftelse om, hvem der kunne være nøgleaktører i at fremme iværksætteri og innovation, herunder mulige partnere som Aarhus Universitet (AU), INCUBA og Aarhus Universitets Forskningsfond (AUFF).
Bo Wase - Årets Investor 2022: Samarbejde mellem universiteter og virksomheder er en vigtig faktor
Bo Wase gav indsigter fra et investorperspektiv på innovationsøkosystemet. Han bemærkede, at MIT er kendt for sin evne til at samarbejde med virksomheder og har dedikerede organisationer og teams til at facilitere disse samarbejder, som f.eks. Energy Initiative og Industrial Liaison Program (ILP). Dette samarbejde mellem universiteter og virksomheder er en vigtig faktor i Bostons succes som en innovativ hub.
Bo bemærkede også, at virksomheder i Boston arbejder sammen med MIT for at definere dagsordenen for løsningen af nogle af verdens største problemer. Denne samarbejdsmodel er afgørende for at skabe bæredygtige løsninger på globale udfordringer.
Desuden fremhævede Bo Wase betydningen af struktureret mentorservice og gruppementoring som en inspirerende tilgang. Dette hjælper founders med at modtage målrettet rådgivning og støtte fra erfarne fagfolk i et set-up, der minder om et advisory board eller en bestyrelse, hvilket kan være afgørende for deres succes.
Han foreslog også brugen af rollemodeller for at motivere og inspirere nye iværksættere og studerende. Dette ville hjælpe med at skabe et dynamisk og energisk økosystem for innovation og iværksætteri i Aarhus.
Fra venstre mod højre ses: Jeppe Wang Hjørngaard, Director of Acceleration & Investor Relations i INCUBA, Thomas Holm Pedersen, CEO i NMD Pharma, Bo Wase, Business Angel, Mai Louise Agerskov, Adm. Direktør i INCUBA
Mai Louise Agerskov: INCUBA's vision for Aarhus
Endelig fremhævede Mai Louise Agerskov, adm. direktør i INCUBA, behovet for at gøre Aarhus til et endnu mere attraktivt sted for innovation og iværksætteri.
Hvordan gør vi det attraktivt nok i Aarhus for iværksættere og investorer? En faktor kan være at styrke støttesystemer, herunder erfarne mentorer, der kan vejlede og støtte founders gennem deres rejse, samt også specialister, der tidligt kan være med til at syreteste de underliggende forudsætninger, som en startup baserer sin forretningside på.
Mai Louise Agerskov satte også fokus på at engagere etablerede virksomheder i innovationsøkosystemet som første potentielle kunder, en vej til at demonstrere proof of concept, til indkøbssamarbejde, udfærdiggelse af prototyper eller andet. Dette indebærer at etablere tætte forbindelser og partnerskaber mellem universiteter, forskningsinstitutioner og virksomheder, så der kan opnås en symbiotisk udveksling af viden og ressourcer.
Hun påtalte desuden behovet for nemmere adgang til venture fonde, som både investerer tidligt, og som har investeringsramme til at matche kapitalkrav fra teknologitunge cases. Adgangen til investorer i Boston gør, at der fra starten tænkes mere ambitiøst i forhold til hurtig skalering, da der indenfor en meget lille radius er en meget stor koncentration af business angels og fonde, der også konkurrerer om de gode cases.
Sammenfattende ser Mai Louise Agerskov for sig et miljø i Aarhus, hvor iværksættere og investorer trives, hvor der er adgang til kvalificeret støtte, rådgivning, de rette fysiske faciliteter og investorer, og hvor der er en klar sti fra ideudvikling til markedsimplementering. Hendes vision er centreret omkring en kultur for samarbejde og succeshistorierne dyrkes og bidrager til at støtte og tiltrække talenter og investorer for at sikre, at Aarhus forbliver en destination for vækst og innovation.
- MIT VMS: MIT Venture Mentoring Service. Learn more about how MIT works with mentors towards their entrepreneurs and share how we work in Aarhus/AU/INCUBA. Host: Jerome Smith + colleagues at MIT VMS
- Visit MIT Startup Exchange w/ Catarina Madeira, Director of MIT startup Exchange. Tour, meet the Startup Exchange team, learn about startups in the program + alumni startups. Host: Catarina Madeira, Director of MIT startup Exchange
- Visit The Engine. MIT’s VC fund. Presentation about The Engine and how they operate. Learn about investment strategy and focus areas. How do they work with MIT research --> commercialization. We share how we work in Denmark /Aarhus/AU. Host: Michael Kearney, Partner at The Engine + colleagues (Emily Knight, Chloe Holzinger)
- Visit MIT Energy Initiative. The MIT Energy Initiative is MIT’s hub for energy research, education, and outreach. Our mission is to develop low and no carbon solutions that will efficiently meet global energy needs while minimizing environmental impacts and mitigating climate change. Host: Joseph John Laukaitis , Program Director @ MIT Energy Initiative
- Delta V MIT Accelerator Demo Day @ MIT Kresge Auditorium: Startup pitches & network dinner. Read more about the MIT Delta V summer accelerator program here: https://entrepreneurship.mit.edu/accelerator/program/
Aarhus Investor Summit: Afgørelsen nærmer sig for INCUBA-prisen 2023
Det er tydeligt, at inspirationsrejsen til MIT i Boston har skabt en værdifuld dialog for innovation og startups i Aarhus. Alt imens er spændingen intensiveret for INCUBA-prisen 2023, der vil blive afgjort under Aarhus Investor Summit den 5. oktober på Aarhus Rådhus. I finalen til at vinde prisen som ”Årets Startup” ses: Battman Energy, Kvantify, PlanetDairy og SulfiLogger, mens investorerne Christian Vinther ved Founderment, Claus Hansen og Pernille Lynggaard Frandsen kæmper om titlen som ”Årets Investor”.
Læs mere om finalisterne til Årets Startup her og Årets Investor her.