Optimale rammer i INCUBA

I INCUBA skaber vi de optimale rammer for dig og din virksomhed, så du og dit team kan koncentrere jer 100 % om at udvikle forretningen. 

Vi tager ansvaret for alt det praktiske, så der er plads, tid og rum til, at din virksomhed kan vokse. 

Vi sørger for alt fra modtagelse af dine kunder til lækre mødelokaler og fri parkering for medarbejdere. Og meget mere.

I dag benytter cirka 175 virksomheder og mere end 1.800 medarbejdere sig af vores mange services, som du kan læse mere om her.

Professionel og service-minded reception

Vi byder velkommen i alle INCUBAs receptioner, hvor vi hjælper både dig og dine kunder med spørgsmål om stort og småt i det daglige. Vi tager imod dine gæster med et smil og sørger for at henvise dem til mødelokalet, jeres kontor eller blot informere jer om, at jeres gæst er ankommet. Her kan du altid søge hen for svar på dine spørgsmål eller hvis du har brug for hjælp i det daglige – så hjælper vi dig med at finde den rigtige løsning. Du kan altid regne med os - på alle årets arbejdsdage.

Mødelokaler til alle formål i smukke omgivelser

I INCUBA har du mulighed for at booke vores topmoderne og velindrettede mødelokaler i flere forskellige størrelser på suveræne beliggenheder. Har du brug for et mødelokale til et intimt forretningsmøde, et inspirerende rum til kreative workshops eller det helt rette space til produktive teamdage, så har vi lokalet. Om det er på toppen af INCUBA Navitas med udsigt over bugten og byens tage, omgivet af åbne tagterrasser med adgang til grønne områder på INCUBA Katrinebjerg, eller blandt videnstunge og sundhedsrelaterede virksomheder tæt på Universitetshospitalet i INCUBA Skejby – valget er dit.

De fleste mødelokaler er udstyret med skærme, whiteboards eller LCD-projektorer og du har selvfølgelig mulighed for at bestille god forplejning til dit møde.

Gode kantiner med varieret udvalg

Velkommen i INCUBAs kantiner, hvor du finder en både behagelig og indbydende atmosfære, der gør det til et rart sted at spise og holde dagens velfortjente frokostpause. Her tilbyder vi et varieret udvalg af sund og lækker mad til en rimelig pris, som imødekommer forskellige smags- og kostbehov samt gode muligheder for vegetarer.

Lækre loungeområder med hyggelige åndehuller

Fordelt på tværs af INCUBAs faciliteter finder du indbydende og lækre loungeområder, der giver mulighed for både afslapning, koncentration og socialt samvær. Her kan du slå dig ned i behagelige stole og sofaer, læse avisen, lytte til musik eller tage dit vigtige telefonopkald i en af vores smarte telefonbokse. Alt dette finder du altid inden for rækkevidde, få skridt fra dit kontor.

Vigtigst af alt – god kaffe

Der findes ikke noget som duften af frisk kaffe. Hos INCUBA kan du nyde din pause med førsteklasses kaffe fra alle vores kaffehjørner. Snup en fyldig espresso med kraftig aroma for en intensiv smagsoplevelse eller nyd en sort kop kaffe, latte macchiato eller cappucchino brygget på højkvalitets Arabica-bønner suppleret af opkvikkende Robusta-bønner. Hvis du ikke er så meget til kaffe, byder vi også på en god chai latte eller en skøn kakao.

IT, wifi og teknisk backup

Hos os er du altid i trygge IT-hænder. Vores facilityteknikere sørger for, at du i forbindelse med din indflytning får det helt rette IT-setup, bliver tilkoblet internettet og adgang til teknisk backup, hvis din virksomhed har brug for det.

Fri parkering lige ved døren

Parker lige ved døren, når du er en del af INCUBA. Du og din bil kan komme let og bekvemt på arbejde i alle tre hubs med fri parkering i vores dedikerede parkeringsarealer - lige ved indgangen. INCUBAs parkeringsområder er både let tilgængelige, med gode beliggenheder og gratis. 

Bemærk, at der ikke er fri parkering for gæster på INCUBA Navitas

Post og pakker

Skal du sende et brev eller en pakke, men har ikke tid til at gå på posthuset? Vi klarer det for dig. Du kan modtage og sende både post og pakker fra INCUBAs receptioner. Når du modtager pakker eller breve, bliver de afleveret i INCUBAs reception, som kvitterer for forsendelsen og giver dig direkte besked pr. mail. Du kan også sende pakker via INCUBA. Du skal blot aflevere dem i de dertil indrettede kasser, som du finder i postrummet ved INCUBAs receptioner.

Kopi og print

I INCUBA skal du ikke spekulere på hverken at købe eller finde plads til en stor, dyr printer til din virksomhed. Her har du nemlig adgang til moderne printfaciliteter, hvor du har mulighed for både at printe, kopiere og scanne dokumenter.

Fitness, massage, yoga og løbeklub

Fysisk velvære giver mentalt overskud og derfor tilbyder vi i INCUBA både muligheder for fitness, massage, yoga og løbeklub. Benyt dig af vores veludstyrede fitnessrum med lækre bade- og omklædningsfaciliteter, nyd en massage hver anden uge, få ro til hoved og krop med yoga eller løb med i vores ugentlige løbeklub.

Servicetilbud og rabataftaler

En del af vores mission er at gøre hverdagen lettere for dig, så du kan fokusere 100 % på at drive din virksomhed. Derfor arbejder vi løbende på at samle en række servicetilbud samt rabataftaler, der ultimativt gør hverdagen lettere, sødere eller mere bekvem.

Du kan lette hverdagen med alt fra bilvask, rens af tøj og museumsbesøg til rabatter på bl.a. blomster, vin og hoteller. Disse tilbud gælder særligt for virksomheder og medarbejdere i INCUBA, så du vil få adgang til information om ovenstående, når du flytter ind.

Incuba bomærke

LÆS MERE

Få en rundvisning


Udfyld formularen og vi kontakter dig og aftaler dato & tidspunkt


Er du interesseret i at høre mere om lejemål og dine muligheder i INCUBA, så ring eller skriv til os

Claus Svane

Director of Real Estate, Lettings and Facilities