Optimale forhold for opstart af virksomhed

I INCUBA giver vi de helt rigtige rammer til dig, som er under opstart af egen virksomhed. I INCUBA kommer du ind i et miljø af innovation, udvikling, stærke relationer og samarbejder, som kan hjælpe dig godt på vej til en succesfuld vækstrejse.

Der er allerede en række af startupvirksomheder i INCUBA, som har fået hjælp og støtte til opstart af virksomhed. Du kan følge med i virksomhedernes nyheder, her.

Hjælp til opstart af virksomhed

I INCUBA hjælper vi dig med at få den bedste opstart af virksomhed. Vi tilbyder et unikt acceleratorprogram for nyopstartede virksomheder, der operer inden for en af de relevante brancher: IT/tech, life science eller cleantech.

Acceleratorprogrammet, INCUBA StartupLab, strækker sig over 12-måneder, hvor du modtager:

  • Skræddersyet coaching og sparring: Få hjælp til opstart af virksomhed i form af investorpræsentationer, pitch-træning, forretningsplaner og kapitalstrategi.
  • Særlig adgang til et omfangsrigt netværk: Mød investorer, mentorer og eksperter inden for dit fag
  • En enestående mulighed for at vinde den årlige INCUBA-pris: Vind den årlige pris og få anerkendelse og yderligere støtte til sin startup.

En del af noget større

INCUBA er et ideelt sted at være for vores virksomhed, da vi, for det første, modtager kompetent rådgivning til vores startup. Derudover har vi også mulighed for både at sidde for os selv på kontoret og for at møde og sparre med andre virksomheder. At være hos INCUBA føles som at være en del af noget større, hvilket også inspirerer os til at tænke større - og det er helt sikkert også med til at skabe unikke synergier på tværs af virksomhederne i INCUBA. Sidst, men ikke mindst, tilbyder vi også en service og en viden, mange virksomheder i INCUBA kan bruge til at forbedre deres salg og fremme deres virksomhed – så det er helt klart også en fordel.

- Torben Qvortrup Gauger, CEO & founder i Nordic Reach - en virksomhed i INCUBA StartupLab

Et netværk af investorer

Som startup virksomhed i INCUBA får du adgang til et relevant investornetværk, som er afgørende for, at din virksomhed får den bedst-ønskede opstart. Iblandt det omfattende investornetværk kan du tiltrække den helt rette støtte til opstart af virksomhed.

Investornetværket omfatter en bred vifte af aktører, herunder erfarne investorer, venturekapitalfonde, business angels og andre finansielle aktører. Udover af tilbyde finansiel støtte, kan de hjælpe med at vurdere og investere i nye idéer, teknologier og forretningsmodeller.

Hos INCUBA hjælper vi dig på vej til at oprette gode investorrelationer allerede i begyndelsen af opstart af egen virksomhed. Vi hjælper dig med at oprette gode relationer til investorer ved at træne dine præsentationsteknikker og forfine dit pitch deck. 

Desuden arrangerer vi en række netværksbegivenheder og workshops, hvor du får mulighed for at møde potentielle investorer ansigt til ansigt, hvilket er en ideel chance for at opbygge stærke og langvarige samarbejder.

Udvikl din startup med INCUBAs erfarne mentorteam

INCUBA rummer et netværk af erfarne mentorer, som alle virksomheder i INCUBA kan drage nytte af. Du kan som startup, spinout eller scaleup modtage professionel sparring inden for bl.a. produktudvikling, forretningsmodeller, strategi, salg, finansiering og skalering.

Lige meget om du er under opstart af egen virksomhed eller er længere fremme i vækstprocessen, så er det helt rigtige mentorforløb at finde. Vi matcher din virksomhed med en mentor, der har den helt rette ekspertise til at imødekomme dine specifikke behov, så I sammen kan skabe positive resultater for virksomheden.

Lad eksperterne guide dig gennem dine udfordringer

I INCUBA kan du som virksomhed søge hurtig og gratis rådgivning fra eksperter. Når man er under opstart af virksomhed, vil der komme spørgsmål - om det er vedrørende jura, økonomi, skat, finansiering, revision eller innovation. INCUBA Advice gør, at du kan få hjælp til disse problemstillinger hurtigt og effektivt enten via mail, telefon eller fysisk møde, hvis nødvendigt.

Til forskel fra INCUBAs mentorteams, så er INCUBA Advice designet til at hjælpe med at besvare spørgsmål og løse udfordringer i øjeblikket de opstår, så du kan fokusere din tid og energi på din virksomheds vækst.

Vind INCUBA-prisen som årets startup 

Hvert år afholdes Aarhus Investor Summit, hvilket er et arrangement, som du som startup kan deltage i for at styrke netværk og oprette gode investorrelationer. Til arrangementet er der indstillet en række kandidater til at vinde årets INCUBA-pris. Der uddeles to priser til henholdsvis kategorierne: Året Startup og Årets Investor.

Vinderne udvælges af en jury og afgøres ud fra de startups og investorer, der med succes, ambition, mod og innovation inspirerer og skubber det midtjyske startup-økosystem fremad. INCUBA-prisen anerkender dem, der opnår store resultater og yder en ekstra indsats.

Læs om vinderne af INCUBA-prisen 2023

Er du interesseret i at høre mere om opstart af virksomhed og dine muligheder i INCUBA, så ring eller skriv til os

Jacob Mogensen

Director of Communications, Community & Acceleration