Kontorudlejning, der danner grobund for vækst

Hos INCUBA danner vores tre hubs hver dag rammer for mange medarbejdere hos en bred vifte af innovative startups, spinouts, scaleups, corporates og internationale virksomheder i Aarhus, som alle drager fordel af vores erhvervsudlejning.

Hos INCUBA sikres du og din virksomhed først og fremmest det rette kontor for jeres daglige aktiviteter. 

Vi tilbyder de rette kontorlokaler på en attraktiv adresse, så uanset om du søger kontorlokaler til en mindre virksomhed eller et nyt kontorlokale til dit vækstende erhverv, har vi de relevante muligheder for dig.

I kan også se frem til at få adgang til alle vores nødvendige faciliteter, der for eksempel omfatter vores kantiner, topmoderne mødelokaler, behjælpsomme receptioner og sidst, men ikke mindst, vores gode kaffemaskiner, man altid kan regne med, når trangen til en delikat espresso eller andre varme lækkerier melder sig.

Selvom vores mange kontorlejemål og moderne faciliteter tilbyder gode rammer i sig selv, repræsenterer vi hos INCUBA langt mere end blot muligheden for at leje kontor. Vi er også et unikt, professionelt community, der tilbyder specialiseret rådgivning, viden og netværk. 


I tråd med dette åbner vi hvert år dørene for omkring 100 årlige events, der blandt andet giver anledning til givende dialoger med et bredt netværk af investorer, andre iværksættere og meget andet - alt sammen for at skabe de rette omgivelser og de mest gunstige vækstbetingelser for dig og din virksomhed.

Ledige kontolejemål i INCUBA Katrinebjerg

Bliver jeres virksomhed en del af INCUBA Katrinebjerg kan I se frem til en hverdag i Danmarks mest dynamiske IT/Tech-miljø. Med mere end 100 tilknyttede virksomheder og en tæt forbindelse til IT-forskningen og IT- & ingeniøruddannelserne på Aarhus Universitet, bliver jeres virksomhed en integreret del af det voksende kontorhotel, der skaber vækst og udvikling for din forretning.

En del af et stærkt tech-miljø

”Med både ny kapital og domicil i INCUBA, kan vi fortsætte vores positive udvikling. I INCUBA fortsætter vi med at være en del af et stærkt tech-miljø på Katrinebjerg samtidig med, at vi er tæt på de klogeste hoveder på Institut for Datalogi.” 

– Nikolaj Zinner, Co-founder af Kvantify, der har sin daglige gang på INCUBA Katrinebjerg.

Find ledigt kontorlokale i INCUBA Next

I 2024 år slår vi ved INCUBA Katrinebjerg desuden også dørene op for vores nye tilbygning, INCUBA Next, der giver os mulighed for at udleje helt unikke ehvervslokaler til scaleup-virksomhederne i INCUBA, så de får de helt rigtige lokaler og fleksible vilkår for yderligere vækst.

INCUBA Next er et fleksibelt og brugertilpasset hus, hvor alle ledige kontorlokaler kan konfigureres til at imødekomme den individuelle virksomheds behov. 

  • Kvalitetsmaterialer, der skaber en luksuriøs atmosfære
  • En lækker restaurant med mere end 300 siddepladser
  • En café med friskbagt brød og kaffe
  • Loungeområder med hyggelig indretning, der skaber de bedste rammer for afslapning og uformelle snakke
  • Adgang til fitness
  • Adgang til grønne områder og åbne tagterrasser med udsigt over hele Århus
  • Nye kontorlokaler og indeklima i verdensklasse
  • Nogle af de bedst beliggende møde- og eventfaciliteter

Ledige kontorlokaler i INCUBA Skejby

INCUBA Skejby er et af Danmarks mest vidensmættede områder inden for life science, sundhed og biotek. Vores dynamiske fællesskab bringer virksomheder sammen i et unikt miljø, hvor samarbejde trives og virksomheder udvikler sig.

Med sin strategiske beliggenhed er INCUBA Skejby omgivet af bl.a. Skandinaviens største universitetshospital, Aarhus Universitetshospital, MedTech Innovation, Consortium, VIA University College, Aleris Hamlet og mange andre.


Ved at være en del af INCUBA Skejby får du adgang til fine kontorlokaler, laboratorie leje og et netværk af ligesindede virksomheder og institutioner, der deler jeres passion for innovation inden for life science.

En lejer, der til dagligt sidder i INCUBA Skejby, er Lotte Hatt, der er CSO i Arcedi Biotech. Om virksomhedens hjem i Skejby fortæller hun blandt andet:

”For os har det været oplagt at etablere os i et iværksættermiljø som INCUBA tæt på AU og AUH, som har været vores samarbejdspartnere igennem en lang årrække. INCUBA forsyner os med alt, hvad der skal til for at fortsætte virksomhedens vækst i vores eget dedikerede inkubationsmiljø med alt, hvad det indebærer af eksperter inden for sundhedssektoren og mange førende life science-virksomheder, som deler en fælles samarbejdsånd.”

Ledige kontorer i INCUBA Navitas

INCUBA Navitas er hjemsted for 90 virksomheder inden for bæredygtig teknologi og grøn energi, og huser omkring 2000 studerende, 300 undervisere & forskere og mellem 400-600 medarbejdere fra virksomhederne i INCUBA. I fællesskab med de øvrige virksomheder, erhvervsfremmeaktører, AU Engineering og Aarhus Maskinmesterskole skaber INCUBA de ideelle rammer for teknologiske og videnstunge virksomheder i en stærkt voksende cleantech-hub i Aarhus.

En af virksomhederne, der dagligt holder til i INCUBA Navitas, er 3PART. Virksomhedens CEO, Simon Skafdrup, udtaler om virksomhedens hjem i INCUBA: 


"Der findes nok kontorfællesskaber med væg-til-væg-tæpper, hygge og god kaffe, men INCUBA i Navitas-bygningens unikke kombination af virksomheder, værksteder, 3D-print og makerspace, stærkt netværk og ikke mindst studerende gjorde udslaget for os.”

Incuba bomærke

Kontorudlejning, der inviterer til fællesskab

Hos INCUBA tror vi på at stærke netværk blomstrer bedst, når vi også har det godt sammen – og at vores events kan være med til at skabe helt unikke relationer for virksomhederne i INCUBA. Nogle af de årlige events, vi afholder - og deltager i - er for eksempel:

  • Aarhus Investor Summit
  • Gin & Tech
  • DHL
  • Julebrunch
  • Morgenmad & Netværk
  • INCUBAR

Gin & Tech

Når vi flere gange årligt arrangerer begivenheden Gin & Tech, får early-stage startups mulighed for at præsentere deres virksomheder og deres indgående kendskab for deres produkter & services for erfarne mentorer og investorer.

Under disse arrangementer deltager startupvirksomhederne efterfølgende i spændende og uformelle samtaler, hvorigennem de modtager værdifuld feedback og gode råd.

Gin & Tech skaber derfor ikke blot en platform for præsentation og pitch, men faciliterer også netværksmuligheder, som kan have stor betydning for virksomheders fremtidige vækst.

”For mig gav det et stort udbytte at være med til Gin & Tech. Det var første gang, jeg nogensinde har pitchet og jeg fik rigtig god feedback på det. Jeg fik snakket med rigtig mange skarpe og spændende mennesker, som havde mange interessante spørgsmål, der satte nogle ting i perspektiv i forhold til min virksomhed. Jeg har fået nogle nye kontakter, som har udmøntet sig til både mentor og potentiel investor, jeg skal følge op på. Jeg er spændt på at se, hvad det bringer i fremtiden.” - Ibo Yildrim, tidligere deltager af Gin & Tech og founder af virksomheden ANZARO.

DHL

Hos INCUBA sætter vi stor pris på at skabe et fællesskab for virksomhederne, der har deres daglige gang i vores tre domiciler. Derfor mødes vi bl.a. hvert år uden for INCUBAs kontorlokaler, og deltager med stor entusiasme og lynhurtige løbere i DHL-stafetten. Arrangementet skaber de ideelle rammer for at dyrke relationer, og bidrager til vores vision om at skabe et spændende miljø, hvor virksomhederne i INCUBA ikke blot trives professionelt – men også er en del af et fælles netværk, hvor de føler sig inspirerede, støttede og forbundne.

Kontorudlejning, der skaber værdi for vores lejere

Vi præsenterer gennemførte kontorlokaler, der er designet til at levere maksimal værdi for virksomhederne i INCUBA. Vores overbevisning er, at succes opstår gennem et inspirerende arbejdsmiljø og et stærkt fællesskab.

Alle kontorer hos INCUBA kombinerer stilfuldt design med skræddersyede løsninger, der bidrager til det perfekte kontorlokale til dig, der ikke blot opfylder, men overstiger dine forventninger.

INCUBA gør en masse for at skabe et netværk

Et eksempel på en virksomhed i INCUBA, der sætter pris på vores mange netværksaktiviteter er LeadFighter, som er en StartupLab-virksomhed, der beskæftiger sig med at optimere B2B-virksomheders salg gennem effektiv erhvervelse af kvalificerede leads. Siden d. 1. oktober 2023 har virksomheden lejet et af kontorlokalerne på INCUBA Navitas - og om dette udtaler virksomhedens CEO, Peter Adolfsen:

”Jeg har siddet i lidt forskellige kontorfællesskaber, men har faktisk ikke fået det ud af dem, jeg gerne ville. Det har handlet om, at folk ikke har været der ret meget. Og så er det jo faktisk blevet til tomme fællesskaber. Jeg synes dog, at INCUBA adskiller sig fra de andre; først og fremmest, fordi her er super gode lokaler, faciliteter og en rigtig god service, for eksempel i form af Facility Management og receptionen. Og så synes jeg, INCUBA gør en masse for at skabe et netværk og for at få folk til at lære hinanden at kende. Og dét synes jeg faktisk, INCUBA er lykkedes meget bedre med end andre kontorfælleskaber er.”

”Dejlige rammer at sidde i”

En anden virksomhed, der i juli 2023 fandt et ledigt kontor i vores hub på Navitas er Dora Nordic. Dora Nordic er en klimabevidst tech-virksomhed, der gennem innovativ software kan hjælpe virksomheder med at håndtere de mange udfordringer, der opstår i forbindelse med blandt andet deres CO2-rapportering fra vejtransport. Når det kommer til virksomhedens base i INCUBA fortæller Rikke Høyer, der til dagligt udfører rollen som CCO i virksomheden:

”For det første er det er nogle dejlige rammer at arbejde i. Placeringen er god og det hele er meget nemt. I en virksomhed som vores er vi meget på farten, så det har været vigtigt, at vi har kunnet blive en del af et miljø, hvor man kan være få på kontoret, men alligevel være omgivet af mennesker omkring sig. Der er et liv i INCUBA, som er en vigtig sidegevinst for sådan nogle som os.”

Det er dog ikke kun det fysiske miljø, der gør INCUBA til den ideelle base for Dora Nordic. Virksomheden sætter nemlig også stor pris på de mange spændende netværksarrangementer, INCUBA årligt afholder.

”Når jeg er så meget i felten, er det ret fantastisk, at man pludselig kan komme til et arrangement, hvor der er andre, der står i samme situation. Man møder ikke nødvendigvis de her mennesker ellers, fordi det er denne type branche. Tech og transport går jo ikke altid hånd i hånd, så det er fedt at møde nogen fra startup-miljøet, som måske kender til de udfordringer, vi også møder.”

Hos INCUBA prioriterer vi kontor til leje til virksomheder, der – først og fremmest - opfylder følgende kriterier:

  • Virksomheder, der er innovative, højteknologiske og/eller forskningsbaserede.
  • Virksomheder, der besidder et klart vækstperspektiv
  • Virksomheder, der er interesserede i tæt kontakt med forskere og studerende.
  • Virksomheder, der besidder iværksætterånd, åbenhed og nysgerrighed – og har en klar interesse i at tage aktiv del i vores community.
  • Virksomheder der arbejder inden for IT/tech, cleantech eller life science.
  • Virksomheder der yder et værdifuldt bidrag til vores community.
Incuba bomærke

Priserne på vores kontorlokaler varierer efter størrelse og placering. Priseksempler for erhvervsudlejning af vores tre domiciler er som følgende:

Priser på kontorudlejning i INCUBA Katrinebjerg

  • Enkeltmodul, til 3 personer, nordlig fløj: kr. 9.486  pr. måned 
  • 8 moduler, til 26-28 personer, nordlig fløj: kr. 68.744 pr. måned
  • Enkelt indermodul, til 3 personer, østlig fløj: kr. 7.144 pr. måned 
  • Triple indermodul, til 8-9 personer, østlig fløj: kr. 19.410 pr. måned
  • Enkelt indermodul, nordlig fløj, til 2 personer,: kr. 5.804 pr. måned
  • Dobbelt indermodul, til 4 personer, nordlig fløj: kr. 11.319 pr. måned

Priser på kontorudlejning i INCUBA Navitas

  • 5 personers kontor, ”Yder +.”, fra kr. 14.580  pr. måned 
  • 10 personers kontor, ”Yder +.”, fra kr. 27.546  pr. måned 
  • 1-2 personers kontor, ”Yder Std.”, fra kr. 5.418  pr. måned
  • 3 personers kontor, ”Inder Std.”, fra kr. 8.785  pr. måned

Priser på kontorudlejning i INCUBA Skejby

  • Enkelt modul, til 3 personer, Bygning A og B: kr. 5.774  pr. måned
  • Dobbelt modul, til 6 personer, Bygning A og B: kr. 11.084  pr. måned 
  • Triple modul, til 9 personer, Bygning A og B: kr. 15.855  pr. måned

Priseksempler, Bygning 2 ideelt tiltænkt kontor + laboratorie + mørkelab

  • Enkelt kontormodul, til 3 personer, Bygning 2: kr. 6.944  pr. måned
  • Enkelt laboratoriemodul, Bygning 2: kr. 14.482* pr. måned
    • *)Laboratorieventilation 1200 m3 pr. modul. Obligatorisk tilslutningsgebyr kr. 117.000
  • Enkelt mørke-lab, Bygning 2: kr. 3.678  pr. måned
  • 1 kontor + 1 laboratorie + 1 mørkelab: kr. 22.913  pr. måned

Få en rundvisning


Udfyld formularen og vi kontakter dig og aftaler dato & tidspunkt


Er du interesseret i at høre mere om lejemål og dine muligheder i INCUBA, så ring eller skriv til os

Claus Svane

Director of Real Estate, Lettings and Facilities