Selvstændig kundekoordinator med flair for at skabe et indbydende og netværksunderstøttende miljø og med kundeservice som en del af sit DNA søges

Er du en selvstændig og serviceminded person, der trives i en rolig, men afvekslende hverdag? Drømmer du om at give vores virksomheder og gæster en oplevelse i særklasse, som får dem til at smile og føle sig ekstra godt hjulpet? Vil du bidrage til, at den samlede serviceoplevelse bliver værdiskabende for vores virksomheder og deres medarbejdere? Og motiverer det dig at have en helt central rolle med stort ansvar og en bred berøringsflade i en ambitiøs virksomhed? Så er du måske vores nye kollega.

Da vores nuværende kundekoordinator har påtaget sig en intern flyverrolle søger vi en erfaren kundekoordinator til vores forskerpark i Skejby. Her vil du få ansvaret for den daglige drift af receptionen og for den samlede kundeoplevelse i forskerparken bestående af Danmarks sejeste startups, scaleups og etablerede virksomheder indenfor Life Science området. En vigtig og selvstændig rolle hvor dét at give vores kunder en fantastisk oplevelse – hver dag er din vigtigste opgave. Sideløbende hermed vil der være ad hoc-opgaver i samarbejde med Kommunikation og Community.

Arbejdsopgaver:

  • Betjene virksomhederne og gæster face-to-face samt pr. telefon og e-mail.
  • Have en tæt interaktion med vores virksomheder, så I sammen skaber et innovativt og inspirerende miljø.
  • Bidrage til udviklingen af et netværksunderstøttende miljø.
  • Daglig drift, on- og off-boarding af virksomheder og medarbejdere.
  • Hjælpe til med eksekveringen af div. arrangementer og events i INCUBA Skejby samt i forbindelse med events på vores andre lokationer.
  • Koordinere med underleverandører - fx ift. rengøring og kantine – og sikre kvaliteten.
  • Sørge for at receptionsområdet og mødelokaler altid fremstår indbydende og velorganiserede.

Faglig profil

  • Erfaring med excellent kundeservice.
  • Erfaren bruger af Office-pakken.
  • Beherske engelsk i skrift og tale.
  • Erfaring med sundhedsrelaterede virksomheder er en fordel.
  • Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke det vigtigste, men vi ønsker en medarbejder, der foruden at være 100-metermester i kundeservice har flair for at skabe et innovativt og netværksunderstøttende miljø.
  • Måske har du en baggrund i hotelbranchen, i en kundeservicefunktion eller i sundhedsbranchen. Fællesnævneren er dog stort kundefokus.


Personlig profil

  • Som person er du smilende og imødekommende. Du er æstetiker med blik for alle detaljer, der løfter kundernes oplevelse.
  • Du er proaktiv, har myndighed og trives med et stort ansvar.
  • Du er en serviceminded person, med veludviklede sociale kompetencer, men som også elsker at arbejde alene.
  • Du har et godt overblik og er en smidig problemløser, der ikke er bange for selv at tage arbejdshandskerne på.
  • Du har en udpræget ordenssans, er handlingsorienteret, tager ansvar og får tingene gjort.
  • Du trives med stille dage som travle dage, og så er du fleksibel og stabil.


Vi tilbyder:

  • En selvstændig stilling på 32-37 timer, hvor du har mulighed for at strukturere din egen arbejdsdag.
  • Gode arbejdsforhold, et godt og positivt arbejdsmiljø med støtte og sparring, men hvor du ofte sidder alene.
  • Tiltrædelse gerne 2. december 2024

Send os din ansøgning snarest muligt på mail cdc@incuba.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Afklarende spørgsmål til stillingen kan rettes til Teamleder for Kundekoordinering, Camilla Dygaard Christensen på: cdc@incuba.dk.