H2O Shift anvender en innovativ teknologi, der muliggør vand- og luftrensning uden kemikalier og filtre

I den grønne omstilling er vand både en grundlæggende og en hårdt belastet ressource, og vi anvender fortsat store mængder kemikalier og energi på at behandle det. Gennem en elektrostatisk teknologi er det muligt bl.a. at forbedre vandets struktur, reducere bakterier og omdanne kalk helt uden skadelige kemikalier. Bag teknologien står H2O Shift, en greentech-virksomhed i INCUBA med ambitioner om at bringe grønnere alternativer til vandbehandling ud på markedet i større skala.

H2O Shift er en startupvirksomhed, som i april 2025 blev en del af INCUBA StartupLab i INCUBA Navitas. Deres ambition er tydelig: De ønsker at udbrede kemikaliefri vandrensning som standardløsning i både Danmark og udlandet og på tværs af industri, byggeri og forsyning. Til det formål har H2O Shift udviklet en revolutionerende elektrostatisk teknologi, som under navnet PowerPack muliggør effektiv rensning og optimering af vand uden kemikalier, filtre eller ekstern energi.

“Vi arbejder for at gøre kemikaliefri vandbehandling tilgængelig og driftssikker – både for forsyningsselskaber, i byggeriet, industrien og mange andre steder,” siger CEO og medejer Jeppe Juul Sørensen og tilføjer:

“Flytningen til INCUBA er et vigtigt skridt for os i retning af skalering, partnerskaber og vækst, og vi har kunne gøre nytte af INCUBAs mange muligheder fra dag ét".

Direktør Jeppe Juul Sørensen og CDMO Sofus Grum-Schwensen fra H2O Shift på INCUBA Navitas

PowerPack renser vand uden brug af kemi

PowerPack-teknologien anvender kontrollerede elektrostatiske felter, der ændrer vandets struktur og dets evne til at fjerne partikler, mineraler og mikroorganismer. Det betyder blandt andet, at:

  • Kalk forbliver opløst og undgår at danne belægninger
  • Væksten af biofilm og bakterier, herunder Legionellabakterien, begrænses effektivt
  • Uønskede fremmedlegemer udfældes
  • Vandkvaliteten forbedres markant uden brug af kemikalier
  • Energi- og vedligeholdelsesomkostninger reduceres væsentligt.


Om løsningen forklarer Jeppe Juul Sørensen:

“I virkeligheden gør vi det, som naturen selv gør – bare mere effektivt og målrettet. Og vi gør det uden at ændre rørsystemet, uden strøm, uden filtre. Det er en plug-and-play-løsning med meget lav driftskompleksitet. Det, vi oftest hører i denne fase, er, at 'det lyder for godt til at være sandt'. Det forstår vi godt, og alt ny viden skal jo forstås, før den slår igennem. Sådan er det også for os, selvom vores dokumentation er meget stærk".


Siden årets begyndelse har H2O Shift haft øget fokus på at digitalisere forretningen og bringe den eksisterende teknologi ud på markedet. Indtil videre er PowerPack-teknologien blevet testet, afprøvet eller blevet sat i drift hos blandt anden flere forsyningsselskaber og hospitaler samt flere fuldt etablerede virksomheder og har haft klare resultater. Blandt andet viser resultaterne ofte op til 100 % reduktion i kemiforbrug og behov for blowdown i industrielle køletårne, ligesom teknologien har medført markante procentvise reduktioner i bakterier og biofilm i offentlige og hospitalsmiljøer. På baggrund af de stærke resultater arbejder H2O Shift nu målrettet med at skalere løsningen og søger aktivt investorer, der vil være med til at løfte teknologien ud på de nationale og internationale markeder.

Jeppe Juul Sørensen, direktør i H2O Shift til Gin & Tech hos INCUBA

H2O Shift vælger INCUBA for netværk og fællesskab

H2O Shift har valgt at etablere sig i INCUBA først og fremmest på grund af netværket og det stærke community. Teamet bag startupvirksomheden kommer fra andre professionelle kontekster, og netop derfor har adgangen til et fagligt fællesskab og de mange netværksmuligheder stor betydning.

“Vi har nu teknologi, cases og dokumentation. Jeg har aldrig set så vildt et potentiale før som det, vi kigger ind i her. Interessen er enorm, og markederne vender vores vej, både regulatorisk og politisk. Næste skridt er kommercialisering og opskalering, og her spiller INCUBA en rolle i forhold til at aktivere netværk på investorer og rådgivere, som vi aktivt søger lige nu,” siger Jeppe Juul Sørensen og tilføjer:

“Vi glæder os til at møde investorer, rådgivere og partnere, som kan se potentialet i at bygge en ny dansk eksporthistorie inden for grøn teknologi.”

Læs mere om H2O Shift her.