CrowdStrike styrker cybersikkerheden i Aarhus med nyt domicil i INCUBA
I Aarhus findes Danmarks største it- og tech-innovationsmiljø i regi af IT-campus Katrinebjerg med Institut for Datalogi, INCUBA og Security Tech Space, et konsortium bestående af over 80 partnere, der fungerer som en vigtig vidensplatform for cybersikkerhed.
"Vi er glade for at åbne vores nye domicil i Aarhus og blive en del af INCUBAs miljø," udtaler Susanne Nissen, Office Coordinator hos CrowdStrike.
"Placeringen giver os ikke blot nærhed til Aarhus Universitets fremragende forskningsmiljø inden for it og ingeniørvidenskab, men også en platform til at samarbejde med lokale og europæiske partnere om at adressere digitale trusler effektivt. Det nye domicil er mere end blot et kontor. Det udgør fundamentet for vores vækst, innovation og internationalt samarbejde."

Susanne Nissen, Denmark Office Coordinator i Crowdstrike, sammen med Jacob Doktor Mogensen, CEO i INCUBA & Peer Heldgaard Kristen, Direktør i Security Tech Space
CrowdStrikes indflytning blev officielt markeret med en reception den 25. marts 2025, hvor borgmester Anders Winnerskjold deltog og bød virksomheden velkommen til Aarhus' tech-miljø.
