Velkommen til INCUBA StartupLab Byg

Hos INCUBA er vi stolte af at lancere INCUBA StartupLab Byg i samarbejde med Søren Jensen og Aarhus Center for Regenerativt Byggeri. Dette initiativ er skræddersyet til startups, der brænder for bæredygtigt byggeri og ønsker at bringe deres idéer til live gennem vores accelerationsprogram, som allerede har hjulpet over 300 virksomheder.

Vi tilbyder

INCUBA StartupLab Byg giver startups inden for bæredygtigt byggeri en enestående mulighed for at blive en del af et stærkt og innovativt fællesskab. Som startup i programmet får du:

  • 12 måneders gratis husleje for op til to pladser sponsoreret af Søren Jensen
  • Onboarding i INCUBA StartupLab og adgang til vores community, som består af 175 virksomheder inden for IT/tech, cleantech og life science
  • Løbende forretningsudvikling med sparring fra Jacob Mogensen, Director of Acceleration & Investor Relations i INCUBA, og Frank Jensen, 3. generation ejerleder af Søren Jensen
  • Adgang til INCUBAs mentorteam og INCUBA Advice
  • Deltagelse i events og netværk i INCUBAs community
  • Specialiseret rådgivning og sparring med ingeniører og arkitekter fra Aarhus Center for Regenerativt Byggeri og Søren Jensen
  • Kontakt til andre bæredygtige byggeinitiativer, såsom Hal 11 af Domis, samt producenter, entreprenører, rådgivere, udviklere og investorer inden for byggeri
  • Potentiale for besøg og produktion af prototyper på Arkitektskolen, laboratorier på Aarhus Universitet og udstillingsmuligheder som Hal 11

Send os din ansøgning

For at blive en del af INCUBA StartupLab Byg skal du udfylde ansøgningen via linket til højre.

Ansøgningen vil blive screenet af INCUBA, Søren Jensen og Aarhus Center for Regenerativt Byggeri. Hvis dit projekt kvalificeres, vil du få en plads i StartupLab Byg.

UDFYLD ANSØGNING TIL INCUBA STARTUPLAB

Vi glæder os til at høre fra dig.

Regenerativt byggeri med Søren Jensen & INCUBA

Vores sponsorat fra Søren Jensen er en del af vores bestræbelser på at fremme initiativer, der inspirerer til og sænker barriererne for handling. Forestil dig bygninger, der ikke blot reducerer deres miljøpåvirkning, men aktivt bidrager til at genoprette det. Dette kalder vi regenerativt byggeri.

– Frank Jensen, 3. generation ejerleder af Søren Jensen

Stærk opbakning til bæredygtige byggestartups i INCUBA Next Level

Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma styrker med fortsat støtte samarbejdet med Re-Claim og DiFacto i INCUBA Next Level og byder samtidig Inviro velkommen som ny startup i miljøet.


Initiativet er etableret i samarbejde med INCUBA og Aarhus Center for Regenerativt Byggeri og samler startups, rådgivere og faglige kompetencer om bæredygtig udvikling i byggebranchen.

Læs mere.

Stærke partnere gør en reel forskel for startups i byggeriet

“Det betyder meget for os at have stærke og erfarne aktører omkring os. Som startup i et komplekst felt som byggeri og materialer er det afgørende med opbakning, der rækker ud over den tidlige idéfase og bidrager med både faglighed og brancheindsigt.” 


- Frederik Ankjær, COO i Re-Claim.

Et stærkt sted at bygge startup

“INCUBA er et stærkt sted at bygge startup. Man får adgang til et professionelt setup, et relevant netværk og et miljø med forståelse for både tekniske og kommercielle udfordringer. For os har det været afgørende at være et sted, hvor der både er plads til at tænke stort og få konkret, praksisnær sparring undervejs.”

- Jeppe Østerby, CEO i DiFacto

Sparring og netværk, der åbner døre

“Vi forventer et samarbejde præget af sparring, ærlige input og dialog om både forretning, marked og skalering. Muligheden for at trække på Søren Jensens erfaring og netværk giver os værdifulde perspektiver og kan åbne døre, som ellers kan være svære at få adgang til som startup.”

- Jeppe Nørskov, founder i Inviro. 

Er du interesseret i at høre mere om acceleration og dine muligheder i INCUBA, så ring eller skriv til os

Lars Louring

Head of Acceleration