Nye ansigter styrker serviceoplevelsen hos INCUBA

Fra 1. maj 2025 udvider INCUBA sit Community-team med tre kundekoordinatorer, der får nøgleroller i den daglige drift og kundeservice på tværs af vores tre hubs.

Maria K. Weinreich tager plads ved frontdesken i INCUBA Navitas. Her vil hun være med til at skabe en imødekommende oplevelse for både startups, investorer og samarbejdspartnere i INCUBAs cleantech-hub, samtidig med at hun støtter de mange community-aktiviteter, som foregår i huset.

Anne Baltser Pedersen indtræder som kundekoordinator i INCUBA Skejby, hvor hun bliver første kontaktpunkt for de life science- og biotech-virksomheder, der har base i huset. Anne skal sikre en smidig drift af receptionen og være tæt på virksomhedernes behov i hverdagen.

Cecilie Falk Gundelach får en tværgående funktion, hvor hun skal hjælpe virksomheder i alle tre hubs og bidrage til events, netværk og accelerationsinitiativer. Med base i INCUBA Navitas vil hun fungere som et vigtigt bindeled mellem hubs og teams.

Maria K. Weinreich, Anne Baltser Pedersen & Cecilie Falk Gundelach

“Det er i frontlinjen, vi skaber vores førstehåndsindtryk. Med Anne, Maria og Cecilie på holdet giver vi vores founders og scale-ups endnu stærkere rammer for vækst,” siger Camilla Dalsgaard Larsen, Director of Community, Communications & Acceleration.

Her står vores frontteam efter udvidelsen sammen med Camilla Dalsgaard Larsen, Director of Community, Communications & Acceleration

Med de tre nye profiler ser team-sammensætningen nu sådan ud:

  • INCUBA Katrinebjerg: Mette Bai Andersen (front desk) og Christinna Selmer Læbel
  • INCUBA Navitas: Maria K. Weinreich (front desk) og Cecilie Falk Gundelach
  • INCUBA Skejby: Anne Baltser Pedersen (front desk) og Karen Damgaard Grann

Det samlede frontteam tæller dermed seks dedikerede medarbejdere, der hver dag sørger for, at virksomheder, gæster og partnere bliver mødt med professionel service og et stærkt community-fokus.

INCUBA byder Anne, Maria og Cecilie hjerteligt velkommen og ser frem til den energi og erfaring, de bringer til fællesskabet.

Christinna Selmer Læbel & Mette Bai Andersen, INCUBA Katrinebjerg 
Maria K. Weinreich & Cecilie Falk Gundelach, INCUBA Navitas
Anne Baltser Pedersen & Karen Damgaard Grann, INCUBA Skejby
Frontteam i Community, INCUBA 2025

Styrket salgsindsats skal tiltrække flere vækstvirksomheder

Camilla Dygaard Christensen, som hidtil har varetaget driften i INCUBA Navitas, skifter samtidig spor og træder ind i en mere salgsorienteret rolle sammen med Claus Svane, Director of Real Estate, Lettings & Facilities. Her skal hun arbejde målrettet på at tiltrække endnu flere dygtige, innovative og ambitiøse virksomheder til INCUBAs miljø – rammerne, hvor vækstvirksomheder får de optimale betingelser for at accelerere.

Camilla Dygaard Christensen & Claus Svane
Camilla Dygaard Christensen