Battman Energy: Nytænkning i cleantech og bæredygtighed

Cleantech-virksomheden Battman Energy projektudvikler med rekordfart store batteriparker rundt i landet, som skal stabilisere elnettet i den efterhånden noget uforudsigelige elproduktion. Battman Energy, som er en del af INCUBA Navitas, blev grundlagt i 2022 af co-founders Daniel Kappelgaard, Søren Kappelgaard og Alexander Kaae og kunne den 7. oktober 2023 fejre sin første årsdag. Virksomheden har allerede markeret sig som en innovativ aktør på den grønne scene, som er dedikeret til at transformere Danmarks energilandskab.

Battman Energy har specialiseret sig i implementeringen af batterienergilagringsanlæg (BESS) på elnettet. Teknologien er nøglen til at forbedre netværkets pålidelighed og bæredygtighed. Samtidig arbejder Battman Energy aktivt med andre innovative teknologier, såsom solcelleanlæg (PV), elbil-opladere, kulstofopsamling, vindkraft og Power-to-X.

Battman Energy har allerede oplevet imponerende vækst på virksomhedens korte levetid og beskæftiger nu tolv dedikerede medarbejdere i INCUBA. Virksomheden har flere spændende projekter i støbeskeen, der vil forandre måden, vi producerer og forbruger energi på.

Battman Energy på en mission for at transformere energilandskabet

Battman Energy’s vision for 2024 er ambitiøs. Virksomheden sigter mod at facilitere og eksekvere på investeringer på mere end €100 millioner i batterier til at stabilisere elnettet, hvilket også taler ind i at styrke Danmarks position som global leder inden for bæredygtig energi. Virksomhedens nyeste projekt er ét af dem. Beliggende på Sjælland forventes projektet at gå i drift i Q2 2024 og er et imponerende skridt fremad for cleantech-industrien.

Projektet består af et 9,25 MW batterianlæg med en kapacitet på 17,4 MWh. Denne energimængde svarer til at kunne forsyne 1500 danske husstande med 2 voksne og 2 børn i ca. 1 døgn, hvilket understreger projektets betydning for at levere bæredygtig energi til samfundet.

Batterianlægget vil fungere som et 2-timers system, hvilket indebærer, at det tager to timer at aflade et fuldt opladt batteri ved maksimal effekt. Den 9,25 MW effekt svarer til et parkeringsområde med 19 opladningsstationer på 300 kW. Fascinerende nok kan disse 19 stationer oplade en Tesla med en 100 kWh batteri på blot 20 minutter. Sammenlignet hermed vil batterierne have kapacitet til at forsyne disse opladningsstationer med maksimal effekt i kontinuerligt 2 timer, hvilket svarer til at oplade omkring 114 Tesla Model S Long Range-biler, før batterierne løber tør for strøm.

Projektet bringer Battman Energys samlede investeringer for 2023 op på over €10millioner.

Battman Energy og INCUBA: En match, der giver værdi


Battman Energy været en del af cleantech-miljøet på INCUBA Navitas siden den 15. april 2023. Det har bl.a. forsynet virksomheden med et udvidet netværk, dygtige mentorer og værdifulde sparringspartnere inden for deres sektor:

"INCUBA er ekspert i at tilbyde skræddersyet støtte til hver virksomheds unikke behov, og derfor er vi netop blevet placeret sammen med andre cleantech-virksomheder, som vi kan udveksle erfaringer med og få rådgivning fra mentorer, som vi ikke kan finde andre steder," siger co-founder Alexander Kaae.

Co-founder og CEO Daniel Kappelgaard tilføjer: "Vi har både brugt INCUBAs netværk og det økosystem, som INCUBA stiller til rådighed. Vi deltager aktivt i alle de arrangementer, som INCUBA inviterer til, og vi er glade for at være en del af det. Siden vi kom til INCUBA, har vi sikret vores første investering, indkøbt vores første projekter og er klar til at sætte dem i drift. Vi har oplevet betydelig vækst som virksomhed og har allerede skaleret op med et større kontor her hos INCUBA."

Se en video med Battman Energy fra Aarhus Investor Summit 2023: