Morgenmøde om fundraising og incitamentsprogrammer
At finde den rette investor handler ikke kun om adgang til kapital, men om at finde en partner, der ser potentialet, før resten af markedet gør. Rune Hven-Jensen, General Partner i Ugly Duckling Ventures, giver et indblik i, hvordan en pre-seed- og seed-investor vurderer tidlige founderteams, og hvad der skal til for at skille sig ud i en fundraisingproces. UDV investerer i danske og nordiske B2B-virksomheder inden for medtech, resilience tech og business software. Rune deler perspektiver på, hvad investorer kigger efter, hvilke tidlige signaler der tæller, og hvordan founders kan positionere deres virksomhed til venturevækst.
Oplægget vil også fokusere på incitamentsprogrammer set fra investorsiden. Hvordan vurderer en investor selskaber, der anvender warrants? Hvad betyder det for cap table og fremtidige runder? Og hvilke erfaringer har Rune selv gjort sig med incitamentsstrukturer, der skaber størst muligt alignment mellem founders, vigtige medarbejdere og investorer?
PwC bygger videre på dette perspektiv med en praktisk introduktion til, hvordan incitamentsprogrammer kan bruges som et effektivt værktøj til at tiltrække og fastholde nøglemedarbejdere, særligt når lønbudgettet er begrænset. Du får indblik i alt fra warrants og bonusordninger til skattemæssige overvejelser samt struktureringen. Christina de Beets Hofmann, Jacob Nordlander og Martin Stenstrup Toft fra PwC deler konkrete eksempler fra praksis på, hvordan andre vækstvirksomheder har struktureret deres incitamentsprogrammer. Derudover får du en gennemgang af de nye regler, der trådte i kraft 1. juli 2026 og gør det væsentligt nemmere og mere fleksibelt at tilbyde medarbejderaktier.
Agenda
08:30 - 09:00 Morgenmad og netværk
09:00 - 09:05 Velkomst v. INCUBA
09:05 - 09:50 Oplæg v. Rune Hven-Jensen, Ugly Duckling Ventures
09:50 - 10:00 Pause
10:00 - 10:45 Implementering af incitamentsprogrammer i vækstvirksomheder v. PwC
10:45 - 11:30 Q&A og netværk
Hvornår: 3. december, kl. 08:30-11:30
Hvor: INCUBA Katrinebjerg, 18. etage
Detajler
