Se oversigt over events

GIN & TECH

Vil du dele ud af viden, erfaringer og netværk til early-stage startups og founders videre? Kom til Gin & Tech i INCUBA, hvor startups pitcher for bl.a. mentorer og investorer.

Arrangementet starter med en fokuseret startup-pitch-runde efterfulgt af G&T's og plads til uformelle samtaler og erfaringsudveksling.

Startups har mulighed for at præsentere deres produkter/services og etablere kontakt til mentorer, investorer, corporates og fagspecialister. Formålet er at give virksomhederne brugbar feedback, hjælp til at sparke døre ind og skabe grobund for fremtidige samarbejder og investeringer.

Målgruppe

Arrangementet henvender sig til mentorer, investorer, virksomhedsledere og andre professionelle med interesse i at dele ud af deres viden. Alt du skal medbringe er dit gode humør og dine bedste råd.

TILMELD DIG HER

Program

15.00: Ankomst

15.15: Velkomst ved INCUBA

15.20: Pitchrunde

  • Konnectet: Konnectet er en social platform, der forbinder mennesker med fælles interesser og værdier. Konnectet blev skabt som et svar på den stigende ensomhed og mistrivsel blandt unge i Danmark. I en tid, hvor flere og flere unge føler sig pressede og alene, er Konnectet designet til at modvirke dette og sikre, at alle unge føler, at de hører til – uanset om de er nye i byen eller blot ønsker at møde nye mennesker. Gennem platformen har brugerne mulighed for selv at oprette begivenheder og skabe forbindelser og oplevelser med andre, der deler lignende interesser.
  • Tactuus: tactuus er et app-baseret koncept, som har til formål at skabe psykologisk tryghed på arbejdspladser for øget effektivitet og trivsel. tactuus app'en blev født i 2021 og har siden hjulpet virksomheder og flere hundrede medarbejdere fra i alt 8 lande med at sætte og forfølge mål for deres arbejdskultur. Version 1 af app'en er dels en survey og dels medarbejderens eget reflektionsrum for, hvad der motiverer og hvad der udfordrer. Nu står tactuus app'en overfor næste trin
  • Cyberminds: CyberMinds er et IT-sikkerhedsfreelancebureau, der udfordrer måden danske virksomheder indhenter IT-sikkerhedskompetencer.
    Danmark oplever stor mangel på IT-sikkerhedsspecialister. Det prøver Cyberminds at afhjælpe ved at lette tilgængeligheden af selvstændige specialister: freelancere. Hvis de dygtigste specialister er fastansat kan de komme til at ende med at lave driftopgaver, der ligger væsentligt under deres kompetenceniveau. Ved at gøre arbejdstagerformen mere fleksibel kan de dygtigste specialister fordeles til de sværeste opgaver – og gentage succesen i en anden virksomhed, når det første projekt er løst.
  • KarlaChat: KarlaChat er en dansk AI-startup, der kombinerer markedsledende sprogteknologi med virksomhedsspecifikke hjemmesidedata, produktinformationer og servicevilkår for at skabe en komplet AI-drevet chatbot. Traditionelle chatbots kan ofte være begrænsede i deres evne til at forstå og besvare komplekse henvendelser pga. deres prædefinerede natur. KarlaChat udnytter AIs fulde potentiale, supplerer det med virksomheders egne data, for at skabe en digital assistent, der håndterer komplekse spørgsmål og informationssøgning på en langt mere effektiv og personlig måde end set før.
  • Cernel: Cernel er en B2B-startup, der ved brug af AI leverer automatiseret indholdsgenerering til ecommerce-markedet. Gennem Cernels platform kan virksomhedsejere generere tusindvis af SEO-optimerede produkt- og kategoribeskrivelser samtidigt, hvilket gør det muligt for små- og mellemstore virksomheder at konkurrere mere ligeligt på markedet.

Som en særlig 'treat' til årets sidste Gin & Tech kommer Njord Gin og serverer G&Ts samt fortæller os om deres rejse, som faktisk startede i INCUBA.

Njord Gin: En kærlighed til gin på hobbyplan blev til en passioneret virksomhed i 2014. Lige siden har de to co-founders Lars Toke og Troels + team været optaget af at skabe smagsintense avantgarde ginner af højeste kvalitet på Danmarks første gin-centrerede destilleri. Destilleriet har senere fået følgeskab af Njord Ligalab, der er et laboratorium dedikeret til at udforske flydende gastronomi i et bredere perspektiv.


17.00: Tak for i dag

INCUBA Pier Venue, 1. etage, Navitas, Inge Lehmanns Gade 10, 8000 Aarhus C

Har du spørgsmål?

Skriv til komm@incuba.dk

ØNSKER DU AT PITCHE SOM STARTUP TIL NÆSTE GIN & TECH?

Kontakt Flemming Würtz Andersen, Strategic Advisor: fwa@incuba.dk / +45 4015 2267