Startups i INCUBA rejser over en halv milliard kroner – INCUBA styrker adgangen til investorer
Kapitalrejsningerne er afgørende for at bringe nye teknologier fra forskning til marked. Samtidig peger analysen på, at virksomhederne i INCUBA i stigende grad formår at tiltrække investeringer og indgå i stærke relationer med investorer. Det sker i en kontekst, hvor kun en mindre del af danske startups opnår ekstern finansiering og hvor adgangen til kapital fortsat er en central barriere for vækst. (Kilde: DI Iværksætterbarometret 2026)
Ifølge CEO i INCUBA, Jacob Doktor Mogensen, er resultaterne et tydeligt tegn på, at stærke innovationsmiljøer spiller en vigtig rolle i at skabe vækst i dansk erhvervsliv.
“Kapital er afgørende, når nye teknologivirksomheder skal vokse. I INCUBA arbejder vi målrettet på at bringe founders, investorer og kompetencer tættere sammen. Når virksomhederne er en del af et stærkt miljø, opstår relationer og investeringsmuligheder langt lettere,” siger Jacob Doktor Mogensen.
Han peger på, at INCUBA i de senere år har styrket forbindelsen mellem startups og investorer, blandt andet gennem etableringen af INCUBA Next Level, hvor Founder Hub og Investor Hub samler vækstparate startups og investorer i ét miljø.

Lars Louring & Jacob Doktor Mogensen, INCUBA Next Level
Fra forskning til kapital
Blandt de virksomheder, der har rejst kapital i miljøet, er Draupnir Bio, der arbejder med avanceret teknologi for målrettet protein nedbrydning som strategi for udvikling af nye lægemidler.
Virksomheden udspringer af forskning og har tiltrukket international investorinteresse.
“Når man bygger en life science-virksomhed, er det afgørende at være i et miljø med adgang til talent, viden og investorer. Det har været en vigtig del af vores udvikling,” siger Simon Glerup, co-founder & CSO i Draupnir Bio.
Også den kvanteteknologiske startup Kvantify, der udspringer af forskning på Aarhus Universitet, har oplevet stor investorinteresse. Virksomheden udvikler avancerede algoritmer og software baseret på kvanteteknologi og rejste i 2025 en større investeringsrunde.
Kvantify blev stiftet i 2022 og har siden haft base i INCUBA, hvor virksomheden er vokset fra tre founders til et større team af forskere, udviklere og forretningsprofiler.

Simon Glerup, co-founder & CSO i Draupnir Bio
Et miljø for vækst
IMPACT-analysen viser samtidig, at virksomhederne i INCUBA generelt oplever fremgang.
- 44 % øgede omsætningen i 2025
- 49 % fastholdt omsætningen fra året før
- 40 % øgede indtjeningen
- 44 % ansatte flere medarbejdere
- 52 % lancerede nye produkter
Tallene vidner om et miljø med virksomheder i vækst og med et stærkt innovationsniveau.
“Vi ser virksomheder, der både vokser, ansætter og lancerer nye løsninger. Det er præcis det, der sker, når viden, talent og kapital mødes i et stærkt fællesskab,” siger Jacob Doktor Mogensen.
INCUBA er i dag hjem for knap 180 virksomheder inden for blandt andet AI, sundhedsteknologi, deep tech og grøn teknologi.
Kapital tættere på founders
For at styrke forbindelsen mellem startups og investorer yderligere har INCUBA etableret INCUBA Next Level, hvor et nyt miljø samler Founder Hub og Investor Hub.
Her arbejder vækstparate startups side om side med investorer, business angels og rådgivere med ambitionen om at skabe flere investeringer og flere internationale vækstvirksomheder fra Aarhus.
Blandt aktørerne i miljøet er blandt andre Delphinus Venture Capital, som med en fond på 600 mio. kr. har base i INCUBA og investerer i nogle af de mest lovende vækstvirksomheder.

Mathias Brink Lorenz, Managing Partner & CEO & Victor Villesen, Investment Analyst, Delphinus Venture Capital i INCUBA Next Level Investor Hub
- 9 virksomheder i analysen har rejst over 10 mio. kr. i 2025
- Virksomhederne i INCUBA har samlet rejst over 555 mio. kr. i kapital via bl.a. business angels, venture capital, soft funding og lån
- Blandt de største kapitalrejsninger i 2025 er:
