Nu kan du ansøge: Bliv en del af næste hold i INCUBA Next Level Founder Hub

INCUBA åbner nu for ansøgninger til næste optag i INCUBA Next Level Founder Hub, et 12-måneders program for startups med tidlig traction og ambitioner om at skalere. Founder Hub er for teams, der har bevist deres idé og nu står over for næste fase: Vækst, struktur og kapitalrejsning. Her bliver startups en del af et professionelt miljø med andre founders, investorer og erfarne rådgivere med et klart mål om at blive investorklar og tage næste skridt.

Kapital, kompetencer og community samlet ét sted

I INCUBA Next Level arbejder startups tæt sammen med investorer, advisors og erfarne founders. Det giver adgang til både sparring, netværk og konkrete muligheder for kapital.

Programmet indeholder blandt andet:

• Match med en erfaren founder gennem Founder Friends

• Tæt kontakt til investorer i Investor Hub

• 1:1 sparring med specialiserede advisors

• Adgang til events, netværk og pitchmuligheder

I videoen herunder fortæller Head of Acceleration, Lars Louring, hvad programmet indeholder, og hvem det er for.

Tæt på investorerne

En central del af Founder Hub er den daglige nærhed til investorer. I INCUBA Next Level har investorer som bl.a. Delphinus Venture Capital base side om side med startups, hvilket skaber bedre relationer og stærkere forudsætninger for samarbejde og investering.

I videoen herunder fortæller Katrine Riisberg fra Delphinus Venture Capital, hvorfor de har valgt at være en del af miljøet og hvilken værdi det giver at være tæt på både founders og dealflow.

Kom til åbent hus og mød miljøet

Som en del af optaget inviterer INCUBA til åbent hus med morgenmad den 5. maj i INCUBA Next Level på Katrinebjerg.

Her kan interesserede founders:

• Få en introduktion til Founder Hub og programmet
• Møde teamet bag og stille spørgsmål
• Tale med investorer, der er en del af miljøet
• Opleve rammerne og fællesskabet i Next Level


Åbent hus er en oplagt mulighed for at afklare, om programmet er det rigtige næste skridt for din startup.

Ansøgning og optag

Ansøgningsfristen er den 1. juni, hvorefter de mest lovende startups udvælges til videre dialog og vurdering.

Næste hold starter efter sommer.

Ansøg her

Velkommen til INCUBA Next Level Founder & Investor Hub - Lars Louring & Jacob Doktor Mogensen, INCUBA

Er din startup klar til næste skridt?

Hvis du og dit team har ambitioner om at skalere og arbejde målrettet med kapital, netværk og forretningsudvikling, er INCUBA Next Level Founder Hub et stærkt sted at tage næste skridt.

Læs mere og ansøg her