Se oversigt over events

Founders Club

Velkommen til INCUBAs Founders Club. Formålet med INCUBA Founders Club er at samle beslutningstagerne i INCUBAs virksomheder og fremme relationerne på tværs af de tre INCUBA hubs.

Vi åbner Founders Club d. 11/10 kl. 8.45 med et morgenevent, hvor cheføkonom, Las Olsen, Danske Bank under overskriften ”Krise eller vækst?” giver os et indblik i den aktuelle økonomiske situation, og hvad vi som forbrugere og virksomheder skal holde øje med i den kommende tid.

De økonomiske udsigter er mudrede. Centralbankerne verden over forsøger at styrer renterne, så vi igen får kontrol over inflationen og den økonomiske vækst. En ting er sikkert, inflationen skal længere ned. Men hvordan? Det kræver mere afmatning og mere opstramning. Men hvordan? Risikoen for fejl undervejs er stor, og spørgsmålet er hvilke greb, der er de mest effektive? Cheføkonom Las Olsen guider os igennem. Efterfølgende er ordet og netværket frit.

Som en særlig mulighed vil der efter eventet være mulighed for at tilmelde sig en rundvisning af INCUBA Katrinebjergs nye tilbygning; INCUBA Next.


Tid: 11/10 2023

Sted: Kælderkantinen, INCUBA Katrinebjerg, Åbogade 15, 8200 Aarhus N


Program:

8.45: Ankomst & Netværk med morgenplatte

9.15: Krise eller vækst? v/ Las Olsen, Danske Bank

9.45: Ordet & netværket er frit

10.15: OPTIONAL: Rundvisning INCUBA Next v/ Morten Kirban Rix, INCUBA

Tilmeld dig netværkseventet ved at skrive til Camilla. HUSK: også at tilmelde dig rundvisningen i INCUBA Next i samme mail.

Vi glæder os og håber at se rigtig mange af jer.

OBS! Arrangementet er kun for virksomheder og medarbejdere i INCUBA, for mere info, send en mail til cdl@incuba.dk