December 2023
 

Tak for året, der gik og en hilsen til det nye, der kommer

2023 har været et begivenhedsrigt år for INCUBAs community. Mange nye virksomheder er kommet til, mens andre er fløjet fra reden, vi har afholdt mange events, flere virksomheder har fået både priser og investeringer, og en ny tilbygning til et verdensklasse community på Katrinebjerg, INCUBA Next, er blot nogle af højdepunkterne. 

Tak for et fantastisk 2023 og lad os sammen byde velkommen til endnu et år fyldt med innovation, vækst og udvikling i Aarhus' startupøkosystem.

Glædelig jul og godt nytår fra alle os i INCUBA. 

Læs mere

Verdensklasse community for startups, scaleups og innovative virksomheder

Snart kan endnu flere blive en del af INCUBA Katrinebjergs helt unikke community. INCUBA udvider sine eksisterende faciliteter på Katrinebjerg, der i dag huser ca. 70 specialiserede IT-virksomheder. I den nye tilbygning, INCUBA Next, får lidt større virksomheder mulighed for at rykke ind.

Dora Nordic letter CO₂-rapportering for klimabevidste vognmænd

Fra 2024 bliver større virksomheder i EU forpligtede til at rapportere om ESG-forholdene i hele deres værdikæde for at skabe øget gennemsigtighed på markedet. Derfor er det innovative team bag Dora Nordic klar med en digital løsning, der afliver de håndskrevne arbejdssedler og gør det nemt for vognmænd at dele og beregne deres CO₂-data.

Flere grønne bevillinger til Organic Fuel Technology

Virksomheden har fået ny, stor opbakning til sit projekt WaveFuels med en bevilling fra EUDP, det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram. Bevillingen er øremærket til opførelse og indledende drift af Organic Fuel Technology’s første fuldskala demonstrationsanlæg hos GreenLab og beløber sig til 33 mio. kr.

Battman Energy: Nytænkning i cleantech og bæredygtighed

Cleantech-virksomheden Battman Energy projektudvikler med rekordfart store batteriparker rundt i landet, som skal stabilisere elnettet i den uforudsigelige elproduktion. Virksomheden sigter mod at facilitere og eksekvere på investeringer for mere end €100 millioner i batterier. Virksomhedens nyeste projekt er ét af dem og forventes at gå i drift i Q2 2024.

Kommende events



GIN & TECH

Vil du dele ud af viden, erfaringer og netværk til early-stage startups og founders videre? Kom til Gin & Tech i INCUBA, hvor startups pitcher for bl.a. mentorer og investorer.

Læs mere
 

Øvrige nyheder

INCUBAs CEO Mai Louise Agerskov er ny forperson for Erhverv Aarhus
Vores CEO i INCUBA, Mai Louise Agerskov, blev den 30. november ny forperson for Erhverv Aarhus, da den nye bestyrelse konstituerede sig. Læs mere

Tech-startup Siana revolutionerer Predictive Maintenance med AI
I en verden, hvor produktionsstop kan være ødelæggende for virksomheder, har Siana fundet en innovativ løsning ved at anvende AI til predictive maintenance. Læs mere

INCUBA-prisen 2023: Årets startup og investor i Region Midtjylland
Kvantestartup’en Kvantify og business angel Claus Hansen modtog i 2023 INCUBA-prisen i kategorierne 'Årets Startup' og 'Årets Investor'. Læs mere