TEITUR TROPHICS - THE TRADE COUNCIL - SMV:DIGITAL

Spinout fra Biomedicin på Aarhus Universitet er både pionerer inden for ny behandling af neurodegenerative sygdomme og ny-indflytter i INCUBA Skejby. Teitur Trophics arbejder for at finde nye behandlinger mod sygdomme i hjernen som Huntingtons sygdom og Parkinsons sygdom. De fire stiftende forskere, Simon Mølgaard, Simon Glerup, Anders Dalby og Mathias Ollendorffer er på vej til at realisere ambitionen om at få et lægemiddel på markedet med en investering på €28M, som gør dem klar til at teste lægemidlet på mennesker allerede i 2025. STORT velkommen til Teitur Trophics og læs meget mere om virksomheden her.

The Trade Council
hjælper små og store virksomheder med at skabe innovation, starte eksport og udvide aktiviteter til nye markeder. De arrangerer løbende erhvervsfremstød i forskellige lande for forskellige sektorer; f.eks. erhvervsfremstød i London og Cambridge for life science virksomheder, i Rom for leverandører af lægemidler og medicinsk udstyr, i Barcelona på ”IoT Solutions World Congress” for bæredygtige teknologiløsninger samt i Køln på ”Gamescom” for computerspilsudviklere. Få god information her.

SMV:Digital infowebinar om rådgivningsvoucher på 100.000 kr. til at skabe værdi med dine data. Har du ambitioner om at styrke din virksomheds vækst og konkurrenceevne gennem udnyttelse af din virksomheds data, kan du nu søge om tilskud på 100.000 kr. til indkøb af privat rådgivning, der kan hjælpe dig til at gøre data til en integreret del af din forretning. Vil du vide mere, så deltag i et infowebinar, hvor krav gennemgås. Tilmeld dig her.

HUSK:

Padle & Netværk hver mandag i ulige uger fra kl. 7.00-8.00 - sammen med andre virksomheder fra INCUBA kan du spille padle i Pakhus77 på Aarhus Ø. Skriv til Jacob, hvis du er interesseret. 
Salg - tilmeld dig den næste faglige workshop om salg d. 15/5 i INCUBA Pier Venue.
Yoga hver torsdag morgen fra kl. 7.30-8.30 Du behøver ikke tilmelde dig, mød blot op.  
Townhall: Husk at få billet til forårets fest i det aarhusianske økosystem. Vi mødes til "for-fest" i INCUBA Pier Venue og går fra INCUBA Navitas i samlet flok.