ÅRETS INCUBA IMPACT 2023 ER LANDET!
Hvert år spørger vi vores founders, CEOs og afdelingsledere om deres virksomheders udvikling, INCUBAs bidrag hertil, samt tilfredsheden med vores tilbud og services og deres forventninger til 2024. Igen i år oplever vi stor opbakning til INCUBA. Hele 94 % af vil anbefale os til andre virksomheder. Det forpligter og derfor har vi kontinuerligt fokus på at udvikle og tilpasse vores tilbud, så de matcher jeres behov bedst muligt og understøtter effektiv forretningsdrift og vækst. Derudover glæder vi os meget over, at det i 2023 er lykkedes virksomheder i INCUBA at tiltrække mere end 1,4 mia. kr. i investeringer. Investeringsniveauet lå til sammenligning på 420 mio. kr. i 2022.
INCUBAs community er langt mere end blot kvadratmeter, hvilket igen i år ses ved at ca. halvdelen af virksomhederne har samarbejdet med hinanden i det forgangne år og at ca. 60 % samarbejder med forskere og studerende på Aarhus Universitet. I startupmiljøet hos INCUBA oplever vi, at der har været godt gang i vækstlokomotivet. Hele 57 % har vækstet omsætningen og mange har ansat nye medarbejdere. Knap 60 % af har lanceret nye produkter i 2023.
Generelt melder virksomhederne om stor optimisme for 2024 og også i INCUBA gearer vi op til vækst. Vi glæder os således til at kunne tilbyde skræddersyede vækstrammer til scaleups med +40 medarbejdere, når vi senere på året åbner dørene for de 22.000 nye kvadratmeter i INCUBA Next på Katrinebjerg. Læs endnu mere om resultaterne af INCUBA IMPACT 2023 her.
HUSK:
Startup Aarhus Townhall: Husk at få billet til forårets fest i det aarhusianske økosystem. Vi mødes til "for-fest" i INCUBA Pier Venue og går fra INCUBA Navitas i samlet flok. Få din gratis billet her.
Morgenmøde om ESG og afrapportering - fredag d. 15/3 kl. 8.00-10.00 i INCUBA Pier Venue på Navitas. Læs mere og tilmeld dig her. |