FARVEL TIL ET AKTIVT ÅR
I år flyttede i alt 39 nye virksomheder ind i INCUBA, mens 41 virksomheder flyttede ud og 51 virksomheder flyttede om. Således blev 2023 et år, hvor interne lokaleudvidelser fyldte mere end nye virksomheder. I løbet af året blev der i alt udarbejdet 156 kontrakter. Det er nu ret mange.
2023 har også været et aktivt år for INCUBAs Community. 131 sociale og faglige events & aktiviteter er blevet afholdt. I har drukket 159 tusinde kopper kaffe fra vores kaffebarer i INCUBAs tre huse. 1000 kopper flere end i 2022. Jeres favoritdrik er stadig almindelig sort kaffe, selvom mælkeforbruget i de tre hubs på i alt 7.400 liter kunne tyde på noget andet. TAK for alle jeres bidrag til at gøre INCUBAs Community relevant og aktivt.
Medio oktober næste år åbner INCUBA Next. Vi GLÆDER os helt vildt til at åbne døren for endnu flere fantastiske lejemål og community-arealer. Inden da skal vi dog lige nå bl.a. at klargøre 88 toiletter, 29 tekøkkener, og murerne skal færdiggøre den manuelle opmuring af 67.000 mursten. Vi sender jer en STOR tak for jeres store tålmodighed med byggeriet og den støj og de ekstra gener, det har givet.
Alt i alt har 2023 været et rigtig aktivt år, og vi glæder os til at fortsætte i 2024! Tak for jeres positive deltagelse i vores virksomhedsmiljøer i 2023 og for gode samarbejder i dagligdagen. Vi ønsker jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår!
HUSK: Julens åbningstider i INCUBAs reception: 27/12 til og med d. 29/12 kl. 8.30-15.00. |