PRISER & RABATTER

At få titlen som Børsen Gazelle er en præstation, der kræver noget ud over det sædvanlige. Partisia begyndte i 2008 sin rejse som spin-off fra Department of Computer Science, Aarhus University og blev fredag udnævnt til Børsens Gazelle 2023. Partisia tilbyder softwareløsninger, der tillader brug af data uden at gå på kompromis med dataens privacy. Det gøres ved brug af Secure Multiparty Computation; en teknik som Partisia er førende inden for. Stort tillykke til Partisia.

I forbindelse med det årlige investorevent, Aarhus Investor Summit, blev INCUBA-prisen uddelt for tredje gang. Det blev kvantestartup’en Kvantify og business angel Claus Hansen, der løb med hæderen og fremover kan kalde sig Årets Startup og Årets Investor. Et stort tillykke til både Kvantify og Claus Hansen. Læs mere om prisuddelingen.

Efterårsferien nærmer sig. Holder du ferie, kan du med fordel smutte forbi INCUBAs rabatter under Mit INCUBA. Her er der mulighed for at finde rabatter på hotelovernatninger, maling, vin eller kvit og frit tage på ARoS Kunstmuseum eller Moesgaard Museum. Tjek rabatterne ud og skriv til Mette, hvis du har spørgsmål.