SALG - FOR ALLE; NYBEGYNDERE & ØVEDEDE!
I næste faglige workshop dykker vi ned i, hvordan du effektivt kan gribe salgsprocessen an og styrke dine evner som sælger. Workshoppen giver dig den nødvendige viden om salgsprocesser og den adfærd, der kendetegner en succesfuld sælger. Du vil blive præsenteret for forskellige salgsværktøjer og -principper, som kan anvendes i enhver salgssituation. Mikkel Markfoged Petersen fra Mila Nordic faciliterer workshoppen. Han har en baggrund som maskiningeniør og en HD i Strategisk salg og marketing. Mikkel har beskæftiget sig med professionelt salg i snart 12 år, både som sælger og slagsdirektør . Ses vi d. 19/9 kl. 14.00? Tilmeld dig her.
Det er sidste chance for Morgenmad & Netværk = Nye relationer = Nye muligheder på fredag d. 13/9 (uhuu) kl. 9.00. Deltag i et fedt netværksevent med lækker morgenmad sammen med andre virksomheder i INCUBA. Vi laver bordplanen. Kom og mød nye muligheder for netværk og samarbejde. Tilmeld dig her.
Vil du være med til at fejre digital dansk innovation gennem 25 år? Når INCUBAs søsterselskab Alexandra Instituttet i år fylder et kvart århundrede, er det et klart bevis på, at missionen med at skabe forretning med anvendt it-forskning er lykkedes. Så i anledning af Alexandras 25-års jubilæum slår de dørene op til en snak, en snack og gode minder gennem et kvart århundrede. Kig forbi d. 27/9 kl. 14-17 til en fælles tur ned af memory lane gennem 25 års digitalisering med andre it-entusiaster. Gense de ikoniske computerspil, og oplev de nyeste trends. Tilmeld dig her.
Vidste du:
- at The Kitchen har produceret en ny podcast om Investor Readiness? I det første afsnit er det Christian Vinther fra Founderment, som giver gode fif. Lyt med her.
- at du hos Invest in Denmark kan orientere dig i tidligere og nye webinarer? Stil ind på deres seneste webinarer, der er kan være relevante for dine forretningsmuligheder i Danmark. Vælg mellem virtuelle konferencer, eksklusive webinarer, branchebriefinger, online netværksarrangementer og meget mere - du kan få vigtig viden eller udvide dit netværk med den afgørende kontakt. |