Ved du nok om salg & markedsføring via LinkedIn?

Vi begynder efterårets række af faglige workshop med Nordic Reach fra INCUBA Katrinebjerg, som vil fortælle om et basalt framework for, hvordan man arbejder med salg og marketing på LinkedIn. De fortæller om, hvordan man udvikler en god sælgerprofil, hvordan man bruger LinkedIn til at markedsføre og sælge uden at betale for annoncering, samt hvordan man bruger betalt annoncering til at bygge oven på det, man gør organisk. Er du ikke allerede tilmeldt, så gør det her.

Små og mellemstore virksomheder udgør størstedelen af østjysk og dansk erhvervsliv. De har dermed stor betydning for Danmarks beskæftigelse og velfærd. Det fortjener anerkendelse – og derfor hylder Erhverv Aarhus en række af de mest inspirerende virksomheder, når de uddeler SMV’ernes Inspirationspris 2024. Priserne uddeles den 19/10 i forbindelse med Erhverv Aarhus Konferencen, som i år sætter fokus på forretningsudvikling. Læs mere her.

Sæt et stort kryds i kalenderen d. 27/8 2024, hvor INCUBA Founders' Club inviterer til et frokostevent i INCUBA Pier Venue. Mona Juul, Partiformand for de Konservative, giver en politisk status fra Borgen. Hun kommer også omkring erhverv og iværksætteri under sit oplæg. Som altid er der god tid til spørgsmål og netværk. Tilmeld dig her. Netværket er for virksomhedsledere og beslutningstagere i INCUBA.