KOM TIL JULEBRUNCH, GIN & TECH OG ATLASSIAN COMMUNITY

INCUBAs traditionsrige julebrunch for dig og dine kollegaer løber af stablen d. 15/12 kl. 9.00-10.00 i kantinen. Vi sørger for en rigtig lækker brunchmenu, og krydrer den med dejlig julemusik. Tilmeld dig inden d. 8/12 her.

Årets sidste Gin & Tech finder sted d. 7/12 kl. 15.00 i INCUBA Pier Venue. Arrangementet begynder med en fokuseret startup-pitch-runde efterfulgt af uformelle samtaler og erfaringsudveksling. Så kom til Gin & Tech i INCUBA og del ud af din viden, erfaringer og netværk til early-stage startups og founders. Tjek eventet her.

Jeppe Wang Hjørngaard har desværre valgt at stoppe i INCUBA og havde sidste arbejdsdag i sidste uge. Der skal lyde en stor tak til Jeppe for hans arbejde med at løfte StartupLab og Aarhus Investor Summit i de forgangne måneder, og vi ønsker ham al muligt held og lykke fremover. Flemming Würtz Andersen er tilknyttet som konsulent resten af året med ansvar for StartupLab, indtil vi finder en permanent løsning. I er velkommen til at tage fat i Flemming, som har mange års erfaring som investeringschef. Han kan både hjælpe med match med mentorer, investorer og generel sparring. 

HUSK:
16/11: Vi samler op på Atlassian’s High Velocity ITSM-event i Sydney, og deler erfaringer og nyheder om, hvordan vi kan gøre op med Bad Service Management via Jira Service Management - med oplæg fra Atlassian selv. Gratis, som altid! Læs mere og tilmeld dig her.