Hele 450 medarbejdere fra virksomheder i INCUBA var med til årets DHL Stafet fordelt på 58 løbehold og 32 gåhold. Stort tillykke til Antire, Britt Kidmose Ardal fra ARCEDI Biotech og Christian Victor Andersen fra Mastercard, der løb med årets tre INCUBA-pokaler. Læs mere om årets resultater i INCUBA-teltet her og se flere billeder her.

Prøv udendørs styrketræning ved VIA Campus N Frem til medio september kan du frit prøve ni udendørs styrketræningsmaskiner fra Omnigym på det grønne areal foran kantinen ved VIA Campus N. Udstyret kan bruges af både begyndere og erfarne og giver mulighed for at træne alle muskelgrupper. Husk gerne at give din feedback via QR-koden på skiltet ved træningsområdet.

Træn på Katrinebjerg og Navitas Har DHL givet lyst til mere træning? Husk, at du har gode muligheder for at fortsætte træningen. INCUBA Fitness på Katrinebjerg er gratis og åbent 24/7 for alle virksomheder i INCUBA, mens ansatte, studerende og lejere på Navitas har mulighed for at benytte Navitas Fitness.