Den 26. maj inviterer Network for AI in the Natural Sciences (NAIS) til kickoff-event i INCUBA med fokus på AI og tværfagligt samarbejde. Dagen byder på keynote talks, workshops, paneldebat, postersessions og networking for forskere, studerende og andre med interesse for kunstig intelligens i naturvidenskaben. Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig.

Den 27. maj inviterer Mathias fra Scalgo til in-house whisky tasting i Mødecenter 5+6 i INCUBA. Her kan du sammen med kolleger smage seks håndplukkede skotske single malt whiskyer guidet af Thomas Korsgaard fra Scotch Malt Whisky Society Denmark. Smagningen varer cirka to timer og tilmelding er nødvendig. Pris: 400 kr. pr. person.

Hey Funding har samlet 30 aktuelle soft funding-muligheder for startups i Danmark de næste seks måneder. Listen spænder fra Innobooster og Innofounder til klima-, innovations- og EU-puljer som EIC Accelerator. Måske gemmer der sig en relevant mulighed for netop jeres virksomhed.