Parkering

Som lejer ved INCUBA har du mulighed for at benytte dig af vores parkeringsarealer. Alle huse har et afgrænset antal parkeringspladser og individuelle betingelser for parkering. Lejemålene giver ret til at benytte parkeringspladser, så længe der er ledige pladser. Det er således ikke muligt at reservere en parkeringsplads.

Parkeringsforhold
INCUBA Skejby tilbyder parkeringspladser foran bygningerne. Ved henvendelse i INCUBAs reception kan du få udleveret et personligt p-kort og dermed parkere gratis. Ligeledes kan gæster til lejere i INCUBA få udstedt et 1-dags gæsteparkeringskort. Al tilladelse til parkering gives af INCUBAs reception og bortfalder igen, når man opsiger sit lejemål.

Registrering giver ikke adgang til parkering ved INCUBAs andre afdelinger. For nærmere information – se venligst betingelserne under vores andre huse.

Cykelparkering
Ved INCUBA Skejby er der mulighed for at parkere sin cykel i den overdækkede cykelparkering overfor bygning 2 eller i cykelstativerne for enden af bygning 1.