Se nyhedsbrevet i en browser
November 2020

IT-miljøet i INCUBA Katrinebjerg vokser med 18 etager målrettet scaleups

Frem mod 2024 udvider INCUBA sin virksomhedshub i IT-byen Katrinebjerg med 18 etager og 20.000 kvm målrettet scaleups og udviklingsteams fra større teknologivirksomheder. Det nye hus får navnet INCUBA Next.

Katrinebjerg får et nyt vartegn, når INCUBA mere end fordobler kapaciteten i IT-byen, der også er hjemsted for Aarhus Universitets it-uddannelser- og forskning.

De seneste år har efterspørgslen oversteget kapaciteten i miljøet, der i dag rummer mere end 70 it-virksomheder. Det skyldes både nye virksomheder, der gerne vil være en del af stedet, og eksisterende virksomheder med behov for yderligere plads.

”Et stærkt startup-økosystem kræver, at vi også kan rumme de virksomheder, der har taget næste trin på vækststigen, så den erfaring og talentmasse, de har opbygget, ikke forsvinder. I INCUBA Next kan de største af vores virksomheder forblive en del af miljøet, samtidig med at vi skaber en ideel ramme for vækstvirksomheder, der har gavn af at være tæt på andre entreprenante talenter og virksomheder samt hele forskningsmiljøet," siger Mai Louise Agerskov, adm. direktør i INCUBA.

Læs hele nyheden »

INCUBA søger kommunikationschef

Vi søger lige nu en erfaren lederprofil til en nyoprettet chefstilling med ansvar for kommunikation, community og kundeservice i Danmarks førende udviklingsmiljø for virksomheder inden for it, cleantech og sundhed.

Læs stillingsopslaget

Satellit-startup med Netcompany-direktør i ejerkredsen lancerer sikker betalingsløsning

Hvert år bliver tusindvis af danskere snydt, når de handler online med andre private. Faktisk så mange, at samhandelsbedrageri topper listen over it-relateret økonomisk kriminalitet i Danmark.

PayProff Systems, der er en del af INCUBA, tackler problemet med en ny betalingsplatform udviklet af tre studiekammerater, der spottede et stort potentiale og fik carte blanche til at knokle igennem i et år.

Læs, hvordan det gik til »

INCUBA giver virksomheder adgang til grønne delebiler

INCUBA har indgået et samarbejde med delebilsordningen GreenMobility, der gør transport til fx kundemøder nemt og miljøvenligt. GreenMobility har over 700 elbiler i Danmark og Sverige og nu også fire VIP-parkeringspladser i INCUBA.

Læs mere

Kommende arrangementer


VC Session: Mød Idinvest og Seed Capital

Tid: 03-11-2020
Sted: Online
Til dette virtuelle Aarhus Investor Seminar har du chanchen for at møde europæiske Idinvest Partners og danske Seed Capital og blive klogere på, hvordan de store venturefonde arbejder.

Læs mere

IASP World Conference 2020

Tid: 01-12-2020
Sted: Online
INCUBA er medlem af den internationale brancheorganisation IASP (Innovation Areas & Service Parks), der i år for første gang holder deres verdenskonference som et online-event. Derfor er det muligt for alle vores lejere at deltage – og endda købe billet til medlemspris.

Læs mere

Overblikket

Ny dansk venturefond vil investere i helt tidlige tech startups
Ventureselskabet PreeSeed Ventures har lanceret en ny fond på 350 mio. kr., der skal investere i danske tech startups på pre-seed og early seed-stadiet. Fonden har indtil videre sikret 265 mio. kr. Heraf har Vækstfonden og ATP bidraget med hhv. 100 og 120 mio. kr. Læs mere

Datalogi-studiet på Aarhus Universitet er landets bedste
Det er ikke sært, at der er kamp om de it-studerende fra AU. Times Higher Education (THE) World University Rankings har igen placeret Institut for Datalogi på Aarhus Universitet som nummer 1 i Danmark og nr. 100 ud af 827 universiteter i hele verden (University of Oxford er nr. 1). Det gør AU til det tredjebedste sted i Skandinavien at studere datalogi. Læs mere

Lunar rejser 300 mio. kr. i investeringsrunde
Den aarhusianske fintech-scaleup Lunar har rejst 300 mio. kr. i en serie C-runde blandt virksomhedens eksisterende investorer. Lunar har mere end 200.000 kunder og lancerede tidligere på året en ny erhvervsbank. Læs mere

Bioteknologisk spinout rejser 3. mio. kroner
Startuppen Plantcarb, der udspringer af AU og KU, har rejst 3 mio. kr. blandt investorer fra Keystones, DanBAN og Mikrofonden. Startuppen har udviklet en metode til produktion af en ny type kornsort, der indeholder en særlig form for stivelse, der kan afhjælpe overvægt og type 2-diabetes. Læs mere

AI-startup nomineret til Auras grønne pris på 200.000 kr.
Ento Labs fra energiklyngen INCUBA Navitas er nomineret til Aura Energis grønne pris. Virksomheden, der er stiftet af Henrik Brink som har en fortid i bl.a. Silicon Valley, har udviklet en virtuel energirådgiver, der på baggrund af kunstig intelligens kan identificere unødigt energiforbrug i fx store erhvervsbygninger. Vinderen kåres 12. november. Læs mere

To ud af 14 nye ehvervsklynger får hovedsæde i Aarhus
Uddannelses- og forskningsministeren har udpeget 14 nye klynger, som frem til 2024 skal fungere som bindeled mellem virksomheder og vidensinstitutioner inden for danske styrkepositioner. Aarhus bliver hovedkvarter for Fødevarer og Bioressourcer samt Digitale Teknologier. Sidstnævnte er en del af it-miljøet i INCUBA Katrinebjerg, mens CLEAN og Energy Cluster Denmark har regionale kontorer i INCUBA Navitas. Læs mere

Greenwise investerer i Eachthing
Impact-investoren Greenwise Invest har skudt et syvcifret beløb i Eachthing, der er en del af INCUBA StartupLab. Startuppen står bag en platform, der skal gøre fødevarebranchen mere gennemsigtig, så forbrugere nemmere kan træffe oplyste valg. Læs mere

18 nye iværksætterteams tager hul på InnoFounder Graduate-programmet
De næste 12 måneder skal unge iværksættere udvikle deres idéer til markedsklare løsninger med finansiering og sparring fra Innovationsfonden, heriblandt Studly - en softwareplatform for hesteejere - der har fået arbejdspladser i INCUBA StartupLab. Læs mere

#AARsome genopstår som reaktion på corona
Hvad der begyndte som en corona-taskforce med adm. direktør for INCUBA, Mai Louise Agerskov, som formand, har udviklet sig til en revitalisering af startup-fællesskabet #AARsome med bl.a. INCUBA, Vækstfonden, Aarhus Kommune, The Kitchen og Innovationsfonden som nogle af kræfterne bag. Læs mere