Se nyhedsbrevet i en browser
December 2020

Biotek-kometen NMD Pharma flytter ind i INCUBA

NMD Pharma, der har tiltrukket over 300 mio. kroner i investeringer, har valgt INCUBA i Skejby som afsæt for virksomhedens fremtidige udvikling.

»I INCUBA finder vi et stærkt grundlag for at blive en del af et miljø, som understøtter små virksomheder i vækst og udvikling. Der er et godt netværk og en infrastruktur, som passer godt til vores behov nu og i fremtiden. Derudover ligger Danmarks største hospital på den anden side af gaden, så vi er tæt på både patienter, forskning og samarbejdspartnere,« siger CEO og medstifter af NMD Pharma, Thomas Holm Pedersen.

Selskabet, der udvikler nye lægemidler til behandling af neuromuskulære sygdomme, forventer stor vækst i de kommende år, og beslutningen om at styrke basen i Aarhus rummer spændende perspektiver for regionens voksende biotek-miljø, der har fostret en stribe lovende virksomheder de seneste fem år.

Læs hele nyheden »

Cercare Medical rejser ny kapital og vender blikket mod staterne

Sundheds-it-virksomheden Cercare Medical med hovedkontor i INCUBA har rejst 48 mio. kr. til videreudvikling og markedsføring af analysesoftware til MR- og CT-scanninger.

Læs mere

Science parker fra hele verden udveksler erfaringer

I denne uge samles repræsentanter fra science parker over hele verden online til IASP Virtual for bl.a. at diskutere innovation i en coronatid. INCUBA er repræsenteret ved adm. direktør Mai Louise Agerskov og cleantech-startuppen WasteHero.

Se hjemmeside

Kommende arrangementer


Science to Business: Lægemiddeludvikling

Tid: 04-12-2020
Sted: Online
Få indsigt i den lange rejse fra forskningsresultat til færdig medicin i selskab med NMD Pharma og Draupnir Bio, to hurtigvoksende selskaber fra det aarhusianske biotek-miljø.

Læs mere

#AARsome Virtual Townhall #4

Tid: 09-12-2020
Sted: Online
Meet exclusive guest speaker Michael Stahl, Head of Incubation Studio at LEGO Ventures, at the next townhall meeting for the startup community in Aarhus on December 9th.

Læs mere

Gin & Tech - online edition

Tid: 10-12-2020
Sted: Online
Gin & Tech danner ramme om uformelle samtaler mellem startups, mentorer og investorer. Målet er at give virksomhederne brugbar feedback, hjælp til at sparke døre ind og skabe grobund for fremtidige samarbejder og investeringer.

Læs mere

Wastehero henter investering fra Silicon Valley-investorer

Wastehero fra INCUBAs cleantech-miljø har rejst 7,5 mio. kroner fra tre investeringsfonde, heriblandt to fra Silicon Valley. Pengene skal gå til skalering og videreudvikling af virksomhedens platform til smart affaldshåndtering.

Læs mere

Overblikket

Danish Life Science Cluster er officielt i luften
Den 24. november holdt Danmarks nye nationale klyngeorganisation for life science stiftende generalforsamling og er dermed officielt stiftet som forening. 26 aktører fra hele landet står bag den nye organisation, der skal styrke udviklingen af innovative sundheds- og behandlingsløsninger i Danmark. Læs mere

Aarhusiansk biotek-startup rejser tocifret millionbeløb
Det aarhusianske biotekselskab Initiator Pharma, der udspringer af Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet og er børsnoteret i Stockholm, har rejst op mod 16 mio. kr. til et fase 2-forsøg med et nyt lægemiddel mod impotens. Læs mere

AU indgår partnerskab med Bioinnovation Institute
Aarhus Universitet har indgået en aftale med Novo Nordisk Fondens Bioinnovation Institute, der yderligere skal styrke samarbejdet omkring life science-innovation og iværksætteri, som i de senere år har medvirket til at skabe en række spinout-succeser på Institut for Biomedicin. Læs mere

Ny unicorn med forbindelse til Aarhus
Den internationale Blockchain-virksomhed Chainalysis, der udvikler complianceværktøjer til kryptovaluta, har rejst en serie C-runde, der bringer virksomhedens samlede værdisætning over 1 mia. dollars. Chainalysis, der er stiftet af to danskere og en brite, har et udviklingskontor i INCUBAs it-miljø. Læs mere

Nyt nationalt center for forskning i digitale teknologier
Syv danske universiteter og Alexandra Instituttet er gået sammen om et nyt nationalt forskningscenter, der skal være med til at afhjælpe manglen på højtuddannede it-specialister. Bestyrelsesmedlem i INCUBA, Thomas Riisgaard Hansen, er udpeget som direktør. Læs mere

Ny rapport om diversitet i dansk iværksætteri
En ny rapport fra Bootstrapping og Nextwork udarbejdet med støtte fra bl.a. Danske Bank og Vækstfonden sætter fokus på kvinder i iværksætteri. Konklusion? Mangel på kvinder koster vækst og innovation. Læs mere

INCUBA bakker op om TourismX Challenge
Corona har fået folk ud i naturen, og det har lagt pres på turisme- og oplevelsesbranchen, der efterspørger innovation. TourismX Challenge er et nyt program, der skal tilskynde tech-virksomheder til at udvikle nye digitale løsninger til den traditionelt analoge branche. Læs mere

Vinderne af Nordic Startup Awards 2020 er kåret
Årets Nordic Startup Awards er blevet uddelt. Danmark hjemtog en enkelt sejr i kategorien 'Best Health Tech Startup', hvor Particle3D løb med prisen. Stefan Stamm fra Connect Denmark med base i INCUBA-miljøet på Navitas var nomineret i kategorien 'Ecosystem Hero of the Year'. Læs mere

AU modtager innovations- og entreprenørskabspris for projekt startup i praksis
Det nationale partnerskab 'Startup i Praksis' modtager Innovations- og entreprenørskabspris på 100.000 kr. fra Danish Society for Education and Business (DSEB). Partnerskabet arbejder for, at studerende kan gå i praktik i startups. Læs mere