Velkommen til årets sidste nyhedsbrev

Vi begynder med et tal. 63 nye virksomheder har i løbet af 2018 sluttet sig til miljøet i INCUBA. Andre er vokset ud, rykket videre og ganske få lukket ned, men den samlede udvikling og tidens efterspørgsel på vækstmiljøer gør, at vi slutter året med rekordhøj belægning i forskerparken. Det kan vi kun være begejstrede for!

Hvem er de så - alle de nye? Det spænder lige fra Lars Sejers globale blockchain-netværk Concordium til Cercare Medical og deres AI-software til medicinsk billeddiagnostik over Toitware, de tidligere Google-pionerer Lars Bak og Kasper Lunds nye IoT-startup. Gå på opdagelse i virksomhedsoversigten her. Vi glæder os til at følge og støtte op om udviklingen af de mange nye virksomheder! I samme boldgade lancerede vi i år initiativet Gin & Tech og fik sat mentoring på dagsordenen til årets TechBBQ.

Nye naboer i byen
Vender vi blikket mod 2019 går innovations- og startupmiljøet i Aarhus spændende tider i møde. Sådan har det efterhånden været i flere år, men i det kommende er det især værd at se frem mod Innovationsfonden og Vækstfondens nye tilstedeværelse i byen.

2018 var også året, hvor Danish Business Angels etablerede sig i Aarhus, hvilket har bidraget til at løfte byens investormiljø. Er du investor, skal du i øvrigt holde øje i januar. Vi glæder os til at annoncere en stor begivenhed, der for alvor skal konsolidere miljøet i Aarhus.

Tak for i år. Vi ønsker jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Vi ses i 2019!

Mange hilsener

Mai Louise Agerskov og Arne Vesterdal

Bio2Oil: Fra affald til olie på femten minutter

 

Medtec-duo klar med ny opfindelse efter millionsalg i 2017

INCUBA Navitas: I naturen tager det millioner af år at omdanne biomasse til råolie. Sammen med forskere fra AU har kemiingeniør Ib Johannesen fra Bio2Oil udviklet en rentabel model, der kan imitere processen på bare et kvarter.

Læs mere »
  INCUBA Skejby: I 2017 solgte Niels Katballe og Peter Heydorn det kirurgiske instrument KatGuide for et større millionbeløb. Nu er makkerparret på vej med en ny opfindelse til kikkertundersøgelser. Fremgangsmåden er den samme som sidst.

Læs mere »

Gin & Tech #3 i INCUBA

 

AI-spinout indgår globalt partnerskab med Siemens Healthineers

D. 28. februar blænder vi op for tredje udgave af Gin & Tech med 10 udvalgte startups, rådsnare mentorer og skarpsindige investorer. Passer én af de kategorier på dig? Så meld dig til via linket.

Læs mere »
  INCUBA Navitas: Der er de små løbende sejre - og så er der store gennembrud. AI-startuppen Cercare Medical har ramt et af sidstnævnte med nyt partnerskab med Siemens Healthineers.

Læs mere »

INCUBA repræsenteret i bestyrelsen i Erhverv Aarhus

 

Meld dig til årets første Science to Business-seminar

INCUBAs adm. direktør, Mai Louise Agerskov, blev d. 29/11 valgt ind i bestyrelsen for Erhverv Aarhus. Her vil hun arbejde for at videreføre og udvikle byens position som et godt sted at etablere og drive videnstunge virksomheder.

Læs mere »
  Science to Business vender tilbage i 2019 med årets første morgenseminar hos PwC den 1. februar. Med indlæg fra videnskabens– og forretningsverdenen belyses aktuelle og relevante teknologiske trends.

Meld dig til »

KONTAKT OS

Navitas
+45 8620 5050

Katrinebjergvej
+45 8734 5555

Skejby
+45 8620 5000

Nyhedsbrev

Klik her for at tilmelde nyhedsbrevet

Klik her for at afmelde nyhedsbrevet