Investor: ”Det kan jeg ikke gøre op. Det er som at vælge mellem sine børn"

Investortema del 3: Business Angel Bo Wase har kontor i INCUBA. Her giver han et indblik i sin portefølje, investeringstilgang og bedste råd til iværksættere.

Af Christian Bjerggaard Jørgensen


Bo Wase har været aktiv business angel siden foråret 2015, hvor han solgte sig ud af sin tidligere virksomhed Scanrate Financial Systems. Han arbejder i dag som privat investor, bestyrelsesmedlem og mentor for nye virksomheder, bl.a. gennem INCUBAs mentorteam.


Beskriv din portefølje

Jeg har investeret i 11 virksomheder inden for tech/IT, men ellers uden entydige fællestræk. Jeg har typisk investeret omkring 250.000 kr.


Hvilken type investor er du?

Early stage-investor. Jeg vil også kalde mig selv en founder-venlig investor, idet jeg ofte varetager founders interesser. Min rejse som investor er også funderet i et ønske om at hjælpe andre ildsjæle med at lykkes med det, som de brænder for. Derfor tager mine investeringer ofte afsæt i, at jeg hjælper iværksættervirksomhederne med råd og vejledning. Nogle gange ender det så med en investering, andre gange kan jeg forhåbentlig hjælpe dem videre på deres rejse.


Hvad leder du efter, når du vurderer cases?

Jeg leder efter mennesker. Det skal være personer, som jeg fungerer og har det sjovt sammen med – og som lytter. De skal også have et sundt mindset i forhold til at bygge virksomhed og nogle elitekompetencer enten fagligt eller personligt. Endelig skal rejsen være vigtigere end pengene.


Din bedste investering?

Det kan jeg da ikke gøre op. Det er som at vælge mellem sine børn. Jeg er på en læringsrejse med mine investeringer, og det er en central del af min tilgang; jeg skal lære noget nyt. På den måde har to investeringer, som vi desværre måtte lukke, også været positive og lærerige. Jeg vil egentlig nødigt undvære nogen af dem. Jeg er godt tilfreds med min portefølje og tror på, at der er nogle vindere imellem.


Hvad er dit bedste råd til startups på jagt efter investorkapital?

Succesfulde startups bør altid være på jagt efter kapital, og det mindset er vigtigt. Hav respekt for, at det tager tid at rejse penge. Det er – som så meget andet – et netværksgame, hvor det handler om at møde mange mennesker. Gode investorer kan nemt være forskellen på succes og fiasko.


Bo Wases tre seneste investeringer:


Læs også: Scanrate Financial Systems A/S: Et banebrydende system fylder 30 år


Dato:
12. juni 2018

Del dette