AU Digital Innovation Festival indtager Katrinebjerg

INCUBA er med, når AU Digital Innovation Festival indtager IT-byen Katrinebjerg med workshops, hackathon, konference og karrieredag fra den d. 5 til den 12 april.

Aarhus University – Digital Innovation Festival er en ny festival, der over en uge hylder digital innovation blandt studerende, forskere og industri ved at samle et varieret udbud af events og invitere nogle af de bedste forskere og industrispecialister til at give et indblik i, hvad de arbejder med.

Digital Innovation Conference (10. - 11. april) kan du fx høre mere om anvendelsen af nye teknologier som AI, Blockchain, Microservices, AR, Droner, Internet of Things og Physical Computing med mere.

Det er også muligt at opleve talere som den Oscar-vindende forsker Henrik Wann Jensen, Christina Vejlø fra Elektronista, Nicolaj Sonne fra So ein Ding og Kina-ekspert Christina Boutroup.

Mød INCUBA
INCUBA bidrager med en særudgave af pitch-arrangementet Gin & Tech d. 9. april i samarbejde med AU Digital Festival, hvor fokus er på digitale startups fra inkubatormiljøerne rundt om Aarhus Universitet.

Derudover er INCUBA partner på AU Hack, Danmarks største hackathon for studerende med 300-400 deltagere, ligesom flere af forskerparkens virksomheder er repræsenteret på talerlisten til konferenceprogrammet, heriblandt UNSILO og Toitware.

Læs mere og se festivalens fulde program på: www.Digitalinnovationfestival.dk
Dato:
28. februar 2019

Mere info
Del dette