INCUBAs hurtigste virksomhed sidder på Navitas

200 mennesker var samlet under INCUBAs teltdug til årets DHL Stafet i Mindeparken.

Tirsdag d. 20. august var 48 firmahold og mere end 200 medarbejdere og supportere fra INCUBAs tre klynger samlet til DHL Stafetten 2019 i Mindeparken i Aarhus.

Det er 15. år i træk, at INCUBA organiserer en samlet lejr for virksomheder på kryds og tværs af forskerparkens klynger med løb, grill og hygge.

Lejligheden bliver også benyttet til at kåre forskerparkens hurtigste virksomhed. I år gik den ærefulde titel til Sepior fra INCUBA Navitas, der erobrede vandrepokalen fra de forsvarende mestre fra Microsoft på INCUBA Katrinebjerg.

Sepior, der udvikler kryptografiske key management-løsninger til blandt andet blockchain og cloud service-udbydere, tog sejren med en tid på 1:50:28 og solid margin ned til nummer to.

Læs også: Sepior indgår kryptovaluta-partnerskab med japansk finanskæmpe



DHL Stafetten er et fast indslag i det sociale liv i INCUBA, der også inkluderer fælles morgenmad, torsdagsbar, sommerfest og julebrunch.

Læs mere om at blive en del af communityet i INCUBA her
Dato:
22. august 2019

Del dette