Aarhus Universitet navngiver nyt iværksætterhus

The Kitchen forventes at åbne allerede primo 2020.

Arbejdsgruppen for iværksætteri har afleveret sit endelige idékatalog med forslag til strategiske indsatser for styrket iværksætteri på Aarhus Universitet.

Et vigtigt led i AU's kommende iværksætterindsats er skabelsen af et nyt iværksætterhus, der kommer til at danne ramme om mange af de nye tiltag.

I forbindelse med offentliggørelsen af idékataloget har Erhvervsudvalget (Universitetsledelsen) officielt navngivet huset. Valget er faldet på The Kitchen - inspireret af bygningens gamle funktion som centralkøkken.

The Kitchen har til formål at støtte virksomheder med tæt tilknytning til universitetet. Det er en del af visionen, at iværksættermiljøet skal have mange snitflader til det omgivende samfund og byens øvrige økosystem.

Rammerne for iværksættermiljøet er udviklet af arbejdsgruppen for iværksætteri ledet af professor Michael Dahl. Gruppens endelige oplæg og idékatalog er udarbejdet i samarbejde med en ekstern referencegruppe, som ST-prodekan Kurt Nielsen har været formand for.

Adm. direktør i INCUBA, Mai Louise Agerskov, har deltaget i den eksterne referencegruppe.

Læs hele nyheden hos AU
Dato:
20. september 2019

Tekst: Christian B. Jørgensen
Foto: Lars Kruse
Del dette