Science to Business: Fremtidens energiforsyning

Morgenseminar: Hvordan sikrer vi en stabil og bæredygtig energiforsyning, der kan levere el og varme nok til mennesker over hele verden?

Menneskets behov for el og varme stiller store krav til fremtidens energiforsyning. Samtidig med at verdens energiforbrug stiger – over 50 % over de seneste 20 år – står det klart for alle, at energiforsyningen skal være både bæredygtig og stabil over tid.

Fossile brændsler bliver på et tidspunkt fortid, så der skal ske en hastig udvikling i vedvarende energikilder, der kan transporteres og anvendes på tværs af lande- og sektorgrænser.

Det er temaet for Science to Business hos INCUBA på Navitas d. 4. oktober 2019.

Christian Dannesboe, lektor og ph.d.-studerende på Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet, fortæller om sin forskning, hvor et pilotanlæg allerede nu laver CO2 om til ren naturgas.

Rasmus Ingstrup, Business Developer hos Energinet, fortæller om jagten på en stabil og klimavenlig energiforsyning, hvis succes er afhængig af stærkt samarbejde mellem mange forskellige interessenter i ind- og udland.

TILMELD DIG HER

Program
  • Morgenkaffe
  • Velkomst v/ Mai Louise Agerskov, adm. direktør, INCUBA
  • Oplæg v/ Christian Dannesboe, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet
  • Oplæg v/ Rasmus Ingstrup, Energinet
  • Spørgsmål
  • Tak for i dag

Tid og sted
Fredag d. 4. oktober
Kl. 7.30 - 9.00

Navitas
Inge Lehmanns Gade 10
8000 Aarhus C

Science to Business er et samarbejde mellem Danske Bank, PwC, INCUBA, Aarhus Universitet AU Engineering, Aarhus Maskinmesterskole og Erhverv Aarhus. Med indlæg fra videnskaben og forretningsverdenen belyses aktuelle og relevante emner. Møderne afholdes på skift på Navitas, i Danske Bank og PwC. Målgruppen for Science to Business er ledere, ejere, forskere, undervisere og studerende.
Dato:
4. oktober 2019

Del dette