Rekruttering der gør en forskel

Vidste du, at Jobcentret kan hjælpe med at skaffe flere hænder i din nystartede virksomhed? Du kan få hjælp til fx praktiske opgaver i få timer om ugen eller administrative “småjobs”. Samtidig hjælper du en person med at få del i et arbejdsfællesskab.

Som iværksætter har du rigtig mange kasketter og travlt med at drifte din virksomhed. Derfor kan det give god mening, at få hjælp til nogle af de arbejdsopgaver, der vokser dig over hovedet. I Jobcenter Aarhus hjælper konsulenterne med at gøre rekruttering nemt og uden omkostninger for din virksomhed.

Samtidig giver du en person på kanten af arbejdsmarkedet muligheden for at bidrage til samfundet ved at være en del af et arbejdsfællesskab. Der kan være mange grunde til, hvorfor man i en periode ikke er i stand til at være en del af arbejdsmarkedet. Og så kan der være dem, der aldrig har fået chancen, fordi noget har stået i vejen.

Et samarbejde er derfor win-win, og virksomhedskonsulenten er med jer hele vejen.

Vil du høre mere om rekruttering, der gør en forskel for din virksomhed og for din nye arbejdskraft? Så deltag i webinaret den 20. april og hør om mulighederne. Du kan også møde en iværksætter, som har haft god succes med netop dette.


Webinaret afholdes af STARTVÆKST Aarhus i samarbejde med Jobcenter Aarhus.

Det er gratis at deltage.
Date:
20. april 2021

Tid:
Kl. 14:00 - 15:00

Sted:
Online (du modtager et link på dagen)

Tilmeldingsfrist:
18. april kl. 12:00

LÆS MERE OG TILMELD DIG HER
Del dette