Jobopslag: Kundekoordinator til INCUBA Katrinebjerg

INCUBA søger en kundekoordinator med ansvar for receptionen og den daglige servicering af vores lejere og gæster på INCUBA Katrinebjerg.

Du skal trives med at have mange bolde i luften og være både drivkraftig og fleksibel. Til gengæld tilbyder vi et spændende job i en virksomhed med god og uformel stemning blandt 200 af Danmarks kommende vækstvirksomheder.

Arbejdsopgaver
Som kundekoordinator er du vores ansigt udadtil og skal hjælpe vores lejere med at få hverdagen til at glide nemt og ubesværet. Du har en række løbende opgaver, herunder:
  • Koordinering når lejere flytter ind og ud
  • Planlægning og sikring af professionel gennemførelse af arrangementer
  • Ansvar for og udvikling af vores palet af servicetilbud til lejerne
  • Koordinering med underleverandører

Som kundekoordinator varetager du dine opgaver i tæt samarbejde med teamet på INCUBA Katrinebjerg, samt medarbejderne på tværs af INCUBAs tre huse i Aarhus.

Faglig profil
Vi leder efter en kandidat med erfaring som receptionist og/eller med kundepleje og gerne med en uddannelsesmæssig baggrund inden for området, f.eks. som serviceøkonom, fra hotel- eller butiksbranchen eller lignende. Derudover er du en erfaren bruger af Office-pakken og har generelt flair for IT og er åben over for løbende at lære nyt.

Personlig profil
Som person er du serviceminded, smilende og imødekommende og har sans for den sidste detalje, der løfter kundernes oplevelse. Du har overblik og arbejder systematisk, så du i hverdagen kan prioritere dine til tider mange forskellige opgaver.

Du vil få primært arbejdssted på INCUBA Katrinebjerg, men vil efter behov afløse i receptionerne i INCUBAs øvrige huse på Navitas og i Skejby. Du bliver en del af et team på tre frontmedarbejdere, som hver har ansvar for egen reception.

Send os din ansøgning snarest muligt på nedenstående link senest 8. februar 2019. Vi afholder løbende samtaler og forbeholder os retten til at tage annoncen ned, når vi finder den rette kandidat.

Afklarende spørgsmål til stillingen kan rettes til adm. direktør Mai Louise Agerskov på mla@incuba.dk.

SØG STILLINGEN

INCUBA a/s giver entreprenante virksomheder de ideelle vækstbetingelser gennem faciliteter, netværk, sparring og kontakter til erhvervsliv og forskning inden for IT, energi og sundhed. INCUBA ligger centralt placeret i Aarhus på Navitas, på Katrinebjerg og i Skejby, alle steder tæt på universitetet og relevante faglige samarbejdspartnere. I øjeblikket huser INCUBA ca. 200 innovative virksomheder og har en årlig omsætning på ca. 60 mio. kr. samt en egenkapital på ca. 385 mio. kr. Se mere på www.incuba.dk
Date:
18. januar 2019

Del dette