Stillingsopslag: Kommunikationschef der skaber synlighed og resultater

INCUBA ønsker at løfte kommunikation, branding, netværk og kundeoplevelser til næste niveau.

Stillingen er nyoprettet, og for den rette er der store muligheder for at sætte et afgørende præg på et af Danmarks stærkeste communitys for techvirksomheder, startups og investorer. Som chef for området bliver din hovedopgave at sikre kommunikationen af INCUBAs strategi på et operationelt, taktisk og strategisk niveau. Du er garant for, at INCUBAs strategi reflekteres både i den interne og den eksterne kommunikation. I rollen er du også ansvarlig for den daglige kundeservice og for INCUBAs mange events og netværksarrangementer. Du bliver leder for et dygtigt, dedikeret og loyalt team på 7 kolleger. Du indgår i INCUBAs ledergruppe.

Positionere INCUBA som det mest attraktive community med de stærkeste aktører
Du øger kendskabet til INCUBA gennem udarbejdelse af strategi for kommunikation. Du sikrer – sammen med dit team – omtale og synlighed via udarbejdelse af artikler, pressemeddelelser, nyhedsbreve og indlæg til trykte og digitale medier, ligesom du er en synlig netværker- og facilitator. Ledelse, udvikling og fastholdelse af teamet er en kerneopgave, hvor du formår at sætte struktur og transparens på leverancer, roller og ansvar. Endelig fordrer rollen passion for samarbejde og netværk med stakeholdere både internt og eksternt.

Stærk baggrund inden for kommunikation, community og ledelse
Du har en god pen og bred erfaring med intern og ekstern kommunikation – herunder også erfaring i planlægning og eksekvering af kampagner. Og du har erfaring med at arbejde i – og arbejde med – communities, netværk eller kundegrupper, hvilket har givet dig god forretningsforståelse og bred indsigt i dansk erhvervsliv. Du har baggrund fra en lignende stilling i en virksomhed, interesseorganisation eller klynge, hvor kommunikation spiller en afgørende rolle.

Synlig rolle med potentiale og frihedsgrader
Som person er du målrettet og du indgyder tillid og får dermed let skabt ejerskab og commitment til dine projekter. Du har en relevant uddannelse og stor relevant erhvervserfaring.

Søg stillingen via opslaget på Jobindex. Populos er rekrutteringspartner på opgaven. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at ringe til Chief Advisor Recruitment Populos Rikke Krogh på +45 3071 8172.


INCUBA er et af Danmarks førende udviklingsmiljøer for innovative startups inden for IT, cleantech og sundhed. I INCUBAs tre huse i Aarhus bor der ca. 200 startups, scaleups og udviklingsvirksomheder. Målet er at bidrage til forretningsudvikling og vækst gennem professionelle faciliteter og værdiskabende netværk og communities. Samarbejdet med Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital og relevante samarbejds-partnere fra økosystemet og investorlandskabet er en vigtig faktor herfor. Med et stort netværk er INCUBA bindeled mellem forskning, uddannelse og erhvervsliv og det foretrukne miljø for startups og scaleups i front på deres felt.
Dato:
30. oktober 2020

Del dette