Cercare Medical tildelt 13 millioner i EU-støtte

AI-spinouten Cercare Medical fra INCUBA Navitas henter 13,4 millioner kroner i EU-støtte til videreudvikling af virksomhedens AI-baserede software til billedanalyse.

Det store beløb er blevet tildelt via SME Instrument Phase 2, der er en del af Horizon 2020 - EU's store program for forskning og innovation.

Midlerne gør det muligt for virksomheden at sætte yderligere skub under videreudviklingen af Cercare Medical Neurosuite, en banebrydende softwareløsning til billedanalyse af MR- og CT-scanninger, der hjælper klinikere med at træffe bedre beslutninger i forbindelse med behandling af slagtilfælde.

Cercare Medical var én ud af kun 68 virksomheder, der modtog støtte ud af en pulje på 1.848 projekter. Det er tredje gang, Cercare Medical henter finansiering via EU's tilskudsprogrammer.

Læs hele pressemeddelelsen

Læs også: AI-spinout indgår partnerskab med Siemens Healthineers
Dato:
2. maj 2019

Del dette