Kalder ambitiøse danske cybersikkerheds-startups

Innovation Centre Denmark i Israel inviterer sammen med Industriens Fond startups inden for cybersikkerhed til en ugelang elite-workshop (9.-13. august 2021) i verdens førende hotspot for cybersikkerhed: Tel Aviv - alle omkostninger er betalt.

Tel Aviv University Venture Fund står for programmet og giver op til 10 udvalgte danske cybersikkerheds-virksomheder mulighed for at lære og udvikle sig i en intensiv vækst- og udviklings-atmosfære i Israels førende innovations-økosystem.

Det brugerdefinerede program tager højde for specifikke områder af ekspertise og udviklingsstadie for hver startup og er designet til at opgradere deres cyber- og skalerings-evner, så de kan vækste deres virksomhed. Workshoppen faciliteres af Israels førende cybereksperter

OBS: Ansøgningsfrist er d. 23. februar.

------

Israel er førende inden for området civil cybersikkerhed, både hvad angår talent, avanceret videnskab og teknologisk udvikling sammen med evnen til at kommercialisere denne viden, hvilket resulterer i succesfulde startups internationalt. Selvom det er et lille land, har Israel 450 cybersikkerheds-virksomheder, som på kort tid har skaleret på en så imponerende måde, at de bidrager til 10% af den globale eksport indenfor cybersikkerheds-teknologi og -services.

Programmet inkluderer at lægge succesfulde forretningsplaner, dykke ned i arbejdsmetoder, tips til iværksætteradfærd, at skrive pitches, kreere præsentationer, storytelling, go-to-market-strategier, forberede sig til investormøder, markedsføring og branding i cyberspace og meget mere. Ydermere vil der være 1:1 mentorordning med tech- og cybereksperter, der giver feedback og vejledning. Programmet vil give deltagerne en bid af det israelske cyber-økosystem, da man kommer til at engagere sig med relevante israelske virksomheder/personer, når man netværker og skaber forbindelse til verdensklasse cyber-eksperter mhp. yderligere udvikling og vækst.


Ansøgningen er åben for:


Danske startups – små og mellemstore – der:

  • arbejder med cybersikkerhed
  • ønsker at operere på det globale marked
  • har rejst min. 500.000,- DKK i kapital
  • gerne vil opskalere deres innovation internationalt sammen med velrenommerede eksperter og ledere inden for området såvel som etablere relevante partnerskaber og få adgang til venturekapital for yderligere udvikling og vækst

Man skal ikke selv betale for den ugelange session, heller ikke for ophold eller transport.
Til gengæld skal man investere tid på et forberedelses-program inden ankomst såvel som tage samtalerne og det, man har lært, med tilbage til Danmark efter opholdet.

Relevante cybersikkerheds-virksomheder vil blive interviewet medio/ultimo marts. Op til 10 virksomheder vil blive udvalgt til programmet af en kommite af cybereksperter.

Du ansøger på linket øverst til højre.
Du vil blive bedt om at uploade din virksomheds pitch deck sammen med ansøgningen.


For mere information:
Kontakt uridis@um.dk



Dato:
23. februar 2021

LÆS MERE OG ANSØG HER
Del dette