Gå-hjem-møde om EU's attraktive støtteprogrammer

Hør om de mange muligheder for soft funding i EU, og hvordan din virksomhed forbedrer sine chancer for at komme gennem nåleøjet.

Er EU's midler til produktudvikling relevante for din virksomhed?

Det spørgsmål vil EU-specialkonsulent Thomas Steen Hansen fra Midtjyllands EU-kontor gøre jer lidt klogere på med sit oplæg. EU har en række erhvervsvenlige programmer, hvor der i princippet er muligheder for at opnå støtte for alle små- og mellemstore virksomheder - uanset alder og størrelse. Det kræver blot, at virksomheden har konkrete tanker om en ambitiøs produktudvikling, uanset om produktet er langt fra eller tæt på markedet.

Men konkurrencen er skarp, for pengene er gode, og derfor er det ikke alle projekter, som reelt har en chance. Midtjyllands EU-kontor tilbyder derfor også muligheden for at få en gratis 1:1 afklaring af virksomhedens konkrete muligheder for soft funding som opfølgning på arrangementet.

» Læs interview med Thomas Steen Hansen

Vi får også selskab af Mikkel Bo Hansen, CTO i Cercare Medical, der I 2019 modtog et grant på € 1.8 millioner via EU's SME Instrument-program.

Virksomheden med base i INCUBA Navitas er et spinout fra AU og står bag en banebrydende softwareløsning til billedanalyse af MR- og CT-scanninger. Mikkel Bo Hansen vil dele ud af sine erfaringer omkring ansøgningsprocessen og det videre forløb.

Tid og sted
INCUBA Pier Venue
1. etage, Inge Lehmanns Gade 10, 8000 Aarhus C
Kl. 15.00 - 16.30

TILMELDING VIA EVENTBRITE
Arrangementet er åbent for alle interesserede, men kræver tilmelding.
Dato:
19. august 2020

Del dette