Kære læser

Velkommen!

Kalenderen siger august, og det summer atter af aktivitet i INCUBA efter en stille juli. Vi kan bl.a. glæde os over en børsnotering på INCUBA Navitas, et nyt partnerskab på Innovationsfondens Iværksætterpilotordning og et spændende møde med udenrigsminister Anders Samuelsen, der mandag besøgte INCUBA Navitas for at skabe dialog om understøttelsen af startups med internationalt vækstpotentiale.

Den 7. september noteres Falcon Invest på Fondsbørsen i København. I vores artikel kan du læse meget mere om det nye setup i selskabet, der siden 2012 har investeret ud fra en skarp momentumstrategi baseret på trends i markedet.

Derudover er INCUBA blevet offentliggjort som partner på Innovationsfondens Iværksætterpilotordning for nyuddannede, der fremover får Dansk Design Center og CIID ved roret. Vi ser frem til at give ambitiøse iværksættertalenter en plads blandt ligesindede startups og innovative virksomheder her i Aarhus.

Apropos nyuddannede iværksætterpiloter glæder vi os over det store optag af ingeniører og dataloger hos vore naboer på AU Engineering og Institut for datalogi. Det tegner lyst for for dansk innovation og erhverv.

Håbefulde sensommerhilsner fra det aarhusianske innovations- og iværksættermiljø

Mai Louise Agerskov og Arne Vesterdal

Falcon Invest børsnoteres på Nasdaq OMX

 

Udenrigsminister Anders Samuelsen på besøg i INCUBA

Den 7. september bliver det muligt at købe børsnoterede aktier i kapitalforeningen Falcon Invest. Børsintroduktionen åbner op for en langt bredere tilgang af kunder, som på sigt skal løfte det momentumbaserede investeringsselskab fra INCUBA Navitas tættere på superligaen, fortæller kundedirektør og partner Morten Trebbien. Læs mere »
  En delegation med udenrigsminister Anders Samuelsen i spidsen besøgte mandag INCUBA Navitas for at møde en række internationalt orienterede startups som led i Udenrigsministeriets arbejde med at understøtte danske virksomheders vækstpotentiale i udlandet. Læs mere »

INCUBA er klar til at tage imod midtjyske iværksætterpiloter

 

Digital Revisor henter millioninvestering og vigtig godkendelse

INCUBA er udpeget som coworking space i Midtjylland, når Dansk Design Center og CIID overtager rollen som operatør på Innovationsfondens landsdækkende Iværksætterpilotordning fra september 2017. Under 10 % kommer igennem nåleøjet til det eftertragtede program. Læs mere »
  Digital Revisor fra INCUBA StartupLab tager endnu et skridt op ad stigen med ny millioninvestering fra Borean Innovation og grønt lys fra SKAT. Næste stop er SMV-markedet, fortæller stifter Niels Dahl. Læs mere »


Få gode råd om international IT-arbejdskraft

 

Genodesk vil udrydde flaskehalse inden for DNA-analyse

D. 7. september inviterer IT-forum og Workindenmark til gratis informationsmøde på INCUBA Katrinebjerg, hvor de kommer med gode tips til at rekruttere udenlandsk IT-arbejdskraft. Læs mere »
  Martin Bundgaard sagde farvel til en international medicokoncern og flyttede ind i INCUBA StartupLab, hvor han udvikler avancerede algoritmer til analyse af den menneskelige arvemasse. Læs mere »

#AARSOME Townhall: Kom og mød det aarhusianske startupmiljø

 

Pond: "Vi skal samarbejde med naturen"

Det er tid til anden udgave af #Aarsome Townhall, der denne gang afholdes d. 24. august i UNGK på Nørre Allé. Arrangørerne lover en #AARSOME begivenhed med inspirerende taler af lokale helte og pitches fra nogle af de sejeste iværksættere i Aarhus. Læs mere »
  Priser og medieomtale er regnet ned over Pond fra INCUBA Navitas, der I sidste uge lykkedes med at skabe verdens første bionedbrydelige spånplade, testet og udført efter den gældende MDF-norm. Læs eller genlæs vores profil fra forårsudgaven af INCUBA Magazine. Læs mere »

KONTAKT OS

Navitas
+45 8620 5050

Katrinebjergvej
+45 8734 5555

Skejby
+45 8620 5000

Nyhedsbrev

Klik her for at tilmelde nyhedsbrevet

Klik her for at afmelde nyhedsbrevet