Farverige personligheder i StartupLab

Vores startupLab’ere får nu sat startupteamet på prøve og farve på personligheden. Som et led i StartupLabs boost program har StartupLab indgået et nyt og spændende samarbejde med virksomhederne Insights, Human CSR og Center for HR, som vil gøre vores startups klogere på dem selv, sammensætning af teamet og fremtidige kunder.

Det perfekte team
Iværksætterne blev via en personlighedsprofil samt en opsamlende workshop kategoriseret ud fra 4 forskellige farver: Rød, Gul, Grøn og Blå alt efter deres personlighed og handlemønstre. Rød indikerer den typiske ledertype, der er meget udadvendt og bevæger sig stødt fremad. Gul indikerer den typiske lidt flyvske idérige person. Grøn indikerer typisk den sociale, omsorgsfulde og mere introverte person. Og blå indikerer den systematiske, logiske og ligeledes introverte persontype. På tværs af disse farver opstår der så ligeledes et væld af forskellige kombinationer og personlighedstyper.
Til deltagernes store overraskelse fordelte de sig meget forskellige ift. Personlighedtyper, men kun én af iværksætterne fra StartupLab kategorisere sig 100 % som persontypen ”entreprenør”. Martin Bronnum fra Insights, der faciliterede workshoppen pointerede dog, at det optimale team gerne skal have alle farver eller eller flere persontyper repræsenteret. Derfor er ”entreprenøren” ikke nok til at få det gode team og forretning op og stå.

Mere målrettet salg
For udover at blive klogere på, hvem de selv er, og hvilke roller de udfylder sammen med de andre i virksomheden, bliver de også mere reflekteret over, hvordan de kan og skal kommunikere målrettet med deres potentielle kunder både i forhold til kropssprog og tale.
En af Martins gode råd til de fremtidige salgsmøder lød: »Overvej hvilke personlighedstype din kommende kunde, investor eller samarbejdspartner er og hvad det betyder for din argumentation og tilgang til vedkommende«.



Dato:
4. maj 2015

Del dette