Det bobler i StartupLab

Iværksættermiljøet, StartupLab, hos INCUBA Navitas bobler af gode og prisvindende ideer og positive forventninger til det at starte som iværksætter.

StartupLab hos INCUBA er et særligt tilbud til helt nye virksomheder. Iværksættervirksomhederne integreres i INCUBAs store virksomhedsmiljø. StartupLab er målrettet alle typer nystartede, vidensbaserede virksomheder og er samtidig en væsentlig bro til iværksætteri blandt studerende.

Iværksætterne får hos INCUBA hjælp og sparring til at udvikle virksomheden. Samtidig bliver de en del af et levende iværksættermiljø og et etableret professionelt erhvervsmiljø med mange innovative virksomheder, fortæller Niels Christian Sidenius.

Lige nu er der fuld af liv og aktivitet i StartupLab. Virksomheden Life Sync IVS, som drives af tre lettiske studerende, blev i foråret belønnet med en landsdækkende innovationspris på kr. 50.000 for deres epilepsi-app, AurApp. App’en bruges til registrering, varsling og vejledning i forbindelse med epileptiske anfald. I StartupLab hos INCUBA arbejder de videre med udvikling af produktet og deres forretning.

Sammen med Life Sync IVS sidder virksomheden Room For Change i StartupLab. Virksomheden har specialiseret sig i at nytænke købsoplevelser på en kreativ og fantasifuld måde for at skabe værdi og komfort for både kunde og forbruger. Room For Change har udviklet produktet KELO, som er et digitalt værktøj til ekspedienter i detailbranchen.

INCUBA tilbyder iværksættervirksomhederne i StartupLab forskellige netværksarrangementer, specialistrådgivning og mentorordning, som alt sammen er med til at gøre det mere overskueligt at være iværksætter, fortæller Niels Christian Sidenius.

Når en iværksættervirksomhed altid har mulighed for at sparre med mentorer og rådgivere, frigiver det tid til at virksomhederne kan koncentrere sig om at udvikle og gøre deres produkt og forretning endnu stærkere, og måske efter de 18 måneder, som det er muligt for iværksættervirksomhederne at være i StartupLab, at skifte til et normalt lejemål i INCUBA.

For yderligere information kontakt adm. direktør Niels Christian Sidenius: 8734 5552/2467 5362


Dato:
21. oktober 2014

Del dette