Kapacity kåret til Gazelle tredje år i træk

Det er sin sag at blive kåret til Gazelle virksomhed og det er selvsagt de færreste virksomheder, som kan præstere det, der skal til for at opnå kåringen tre år i træk. Ikke desto mindre er det hvad virksomheden Kapacity har præsteret.

Kapacity har på de sociale medier delt deres glæde: Det er vi stolte af, men vi er endnu mere stolte af, at vi på trods af den store vækst holder fast i vores mantra om "Quality, Integrity, Kapacity". Det beviser, at en moderne virksomhed kan få vækst, sund drift og høj kvalitet til at gå hånd i hånd.

To Gazeller hos INCUBA
Hos INCUBA er vi stolte af at huse nogle så kompetente virksomheder – vi har tidligere på måneden skrevet om Level 8, som ligeledes er kåret til Gazelle virksomhed i 2016.

På Børsens hjemmesiden kan man læse, hvad der forventes af Gazellerne: ”Gazellerne er rollemodeller. De skaber job, vækst og optimisme, og vi kigger bag de flotte tal for at finde værktøjerne, de særlige karaktertræk – og kommer også med vores bud på en samlet dansk rollemodel, og hvad, hvordan og hvem vi kan lære af.”

Vi hos INCUBA er glade for at kunne følge denne type rollemodeller og er sikre på, at det giver værdi til vores faglige miljø at have virksomheder som Kapacity og Level 8 boende.

Kapacity flyttede ind i september 2014 og den stadigt stigende vækst hos Kapacity kan også mærkes hos INCUBA, da de nu to år efter har valgt at udvide deres Aarhus-kontor hos INCUBA Navitas.

Fakta Kapacity
Kapacity A/S skaber Business Analytics løsninger af høj kvalitet, baseret på førende software fra IBM Cognos, Microsoft og TARGIT.

Mere info: www.kapacity.dk

Dato:
21. oktober 2016

Del dette