De vigtigste læresætninger fra Growing Investors 2017

Fintech var et tilbagevendende tema til Growing Investors 2017. Her fik de små 100 deltagende investorer også opskriften på at finde det næste Spotify, dyrekøbte erfaringer fra spilindustrien og et indblik i Snapchat-generationen.

Topfoto: Krista Thomsen

Små 100 investorer sad klar til at lytte ved rundborde, da Growing Investors 2017 fandt sted i april i Aarhus for fjerde år i træk. Foruden fem pitchende startups bød dagen på fire solide keynote-talere.

Heriblandt medstifter af Unity Technologies, David Helgason, der var først på scenen. Den islandske spiliværksætter har selv investeret flittigt i spilindustrien; en branche hvor teknologien konstant åbenbarer nye vinduer for stræbsomme startups og medfølgende investorer. Det har dog aldrig været nemt at spotte et hit. David Helgason kom med fem guidelines.

  • Sats på games-as-a-service frem for enkelte hits
  • Veteran-teams klarer sig væsentligt bedre
  • Gode programmører vinder. De er afgørende for effektive opdateringer, modifikationer og innovationer. Dagens kunder er meget krævende, når det kommer til underholdning.
  • ”Notable products win – me toos fail” - også selvom du langt hen ad vejen kan ”grinde” dig til succes
  • Vær innovativ på ét område og følg best practice på andre områder.

Spot det næste Spotify
Næste levende billede på scenen var iværksætter og investor Martin Hauge, der var en af de første investorer i Spotify. Spøgefuldt leverede han opskriften på at gøre ham kunsten efter.

” What you do, is you find some world class entrepreneurs. Then you identify a big problem in a huge market and make sure they have an innovative product with a lot of potential for further development. Then you just buy some cheap shares and get at reasonable ownership. It’s done.”

Ironien til side kom han efterfølgende med sine erfaringsbaserede tommelfingerregler. Som investor gennem 15 år, størstedelen som en del af venture-kapitalfonden Creandum, pegede han først og fremmest på vigtigheden af dygtige entreprenører, da angel investorer på de tidlige stadier ofte ikke kender produktet.

“I want to see an actor. Someone who can actually perform on stage and really attract others to come with them. I also want to see entrepreneurs who have learnt the lesson of under-promise and over-deliver. So many times, have I seen curves going in to heaven and you know, we don’t believe in it,” sagde han blandt andet.

Derudover skal founders altid være i kontrol over virksomheden, ikke kapitalfonde eller andre investorer. Og så går den erfarne nordmand efter startups med markedslederpotentiale og globalt udsyn.

Et af de globale markeder er fintech.

” It’s such a big market. I’m sure that most of the big European banks are going to disappear in a few years,” lød spådommen.

Fintech er den førende investeringstrend i Danmark

At fintech også for alvor er kommet til Danmark, finder støtte i statistikkerne.

Ifølge Neil S. W. Murray, stifter af det datajournalistiske website The Nordic Web, topper fintech listen over de markedsvertikaler, som tiltrak flest investeringer i Danmark i 2016 efterfulgt af Enterprise SaaS (software as a service). Tiltag som Copenhagen Fintech har skabt et momentum, som afspejler sig i tallene.

The Nordic Web samler statistik om hele det nordiske tech- og startupmiljø. Statistikken viser også, at antallet af private investeringer i startups i Norden næsten er firedoblet siden 2014. Sidste år så danske startups alene 123 investeringer – for første gang flere end Finland og Helsinki, der i mange år har haft ry som Nordens næsthotteste startupscene efter Sverige.

“Denmark could rightly call itself kind of the second major hub in the Nordics after Stockholm and Sweden,” proklamerede Neil S. W. Murray opløftende.

Generation Snapchat
Passende var sidste taler på scenen et af dansk finansiel teknologis stjerneskud, Ken Villum Klausen fra Lunar Way. I sin gennemgang af fintech i dag citerede han blandt andre den britiske investeringsbank GP Bullhound, der i marts udgav rapporten ”Fintech: Anything but Alternative”.

En af de store udfordringer er dog fortsat den stramme og avancerede regulering, som ifølge Ken Villum Klausen er skyld i, at vi ikke har set et Blockbuster-Netflix-øjeblik i banksektoren.

"It took us 13 months and around a million euros in lawyer costs to get a proper approval to go forth," gav han som eksempel.

Lunar Way blev stiftet i august 2015 og har i dag 34 ansatte og en samlet seed kapital på 65 mio. kroner. Produktet er en mobil bankløsning målrettet ungdommen - den såkaldte Snapchat-generation, som Lunar Way bl.a. forsøger at nå gennem kendte influenter.

Med Ken Villum Klausens ord er Snapchat-generationen kendetegnet af "digital natives", "global citizens", "selfie lovers", entreprenørskab og utålmodighed. De unge forventer mobile-only, transparens, community og øjeblikkeligt svar.

"When you're building a banking solution for the Snapchat-generation you need to put as much focus or even more on the brand as on the actual product, because banking is such a low interest product. You have it already, why should you change, you got it from your parents. So we spend quite a lot of ressources trying to figure that out," forklarede han.

Fakta
Growing Investors 2017 fandt sted den 20. april på Centralværkstedet i Aarhus. INCUBA var igen i år sponsor på eventet. Læs mere:

Nye business angels kan starte her: Growing Investors byder nye investorer velkommen

Growing Investors viste, at der er penge derude til de kapitalhungrende iværksættere

www.growinginvestors.dk



Dato:
30. maj 2017

Del dette