INCUBA søger to studentermedhjælpere til nyt event space på Katrinebjerg

Er du studerende på Katrinebjerg, har du minimum ét år tilbage af din studietid og er du på jagt efter et alsidigt, udfordrende og super sjovt studiejob? Så læs med her.

SNEDKERIET er en bygning som INCUBA midlertidigt har stillet til rådighed som fælles event space for alle Katrinebjergs aktører – beboere såvel som studerende og medarbejdere hos de mange forskellige virksomheder og institutioner, der ”bor” på Katrinebjerg – som en del af et partnerskab mellem it-forum, INCUBA, Institut for Datalogi, Alexandra Instituttet, Storcenter Nord, FEAS, SAIS og Aarhus Kommune, Teknik og Miljø.

Vi er først lige gået i gang – og DU kan være med til at sætte scenen for, hvordan vi kommer ud over rampen og får tingene til at ske. Derfor søger vi lige nu to engagerede og visionære studentermedhjælpere, der kan hjælpe os med at styre skibet i mål. I vil i fællesskab skulle løse en række praktiske og kommunikationsmæssige opgaver.

Send dit cv og en kortfattet ansøgning (maks. 1 A4), til Jesper Hagedorn Larsen på jhl@incuba.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig senest fredag den 5. maj. Du skal kunne starte i jobbet medio maj 2017.

Se mere i vedhæftede fil.
Dato:
27. april 2017

Download PDF
Del dette