Foredrag med DevOps-ekspert Donovan Brown

Gå ikke glip af muligheden for at overvære en af Microsofts toptalere, den anerkendte og entusiastiske DevOps-ekspert Donovan Brown, dele ud af metoder og værktøjer, der kan sikre en høj kvalitet, når du udvikler mobile apps.

For nogle er Donovan Brown kendt som ophavsmanden til udtrykket: "Let's rub some DevOps on it". Men Donovan Brown, der til daglig er Principal DevOps Program Manager i Microsoft, er først og fremmest en god formidler, hvis humør, entusiasme og ekspertise gør ham værd at lytte til.

Han taler på mange konferencer om DevOps - en tilgang til software-udvikling, der nedbryder traditionelle siloer mellem udviklere og driftsfolk. Tidligere kunne udvikling og drift spænde ben for hinanden, men den nye, kombinerede rolle er mere effektiv med fokus på automatisering, test, monitorering og kontinuerlig levering.

Mandag den 19. juni kl. 18.00-21.00 er det lykkedes Xamarin at trække Donovan Brown til INCUBA Katrinebjerg. Her får du metoder og værktøjer til at sikre en høj kvalitet i udviklingen af mobile apps. Donovan Brown tager deltagerne med gennem alle faser; fra udvikling og test til distribution og dataopsamling.

Find flere detaljer om aftenens program og indhold lige HER, hvor du også tilmelder dig (IN ENGLISH).

Læs mere om Donovan Brown på hans hjemmeside eller i dette længere portræt fra Microsofts egen nyhedsafdeling.

Dato:
19. juni 2017

Mere info
Del dette