Science to Business – Klimaforandringer

Det er nødvendigt at virksomheder reducerer deres CO2 udledning med 85% over de kommende år. Derudover er der stadigt stigende krav fra G20 og diverse investorer om at man som virksomhed skal dokumentere hvordan de reducerer deres sårbarhed overfor klimarisici. Dette er blot nogle af de udfordringer klimaforandringerne medfører for virksomheder.

Dette Science to Business morgenseminar handler om klimaforandringer og hvad man som virksomhed skal være opmærksom på. Seniorforsker hos Institut for Miljøvidenskab, Hans Sanderson kommer og holder et oplæg. Derudover vil der være morgenkaffe og mulighed for networking. Sidst men ikke mindst vil der være en erhvervs-snigpremiere på Climate Planet, som viser klimaets udvikling.

Som altid er arrangementet gratis, men kræver tilmelding. Der vil desuden blive opkrævet et no-show-fee, hvis du bliver forhindret og ikke melder fra.

Fakta Science to Business
Få et skud morgenvitaminer, når der på en række morgenseminarer sættes fokus på koblingen mellem videnskab og erhverv under overskriften Science to Business. Arrangementerne holdes skiftevis hos Navitas, Danske Bank og PwC.
Dato:
2. juni 2017

Mere info
Del dette